3 teams dominerede fuldstændigt kvalifikation og starter med deres biler i de 3 forreste startrækker.
Sebastian Vettel sikrede sig sin pole nr. 35 - sæsonens femte og Red Bulls syvende i år.
Efter at Red Bull overlegent havde sikret sig forreste startrække med Sebastian Vettel på pole efterfulgt af Mark Webber, så blev anden startrække indtaget af McLaren. Og for en gangs skyld var det Lewis Hamilton der klarede sig bedst og tog tredjepladsen akkurat foran Jenson Button.
Tredje startrække indtages af Ferrari med Alonso Fernando som den hurtigste foran Felipe Massa, der ser ud til at være kommet godt igang her i den sidste del af sæsonen.