Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Atter topresultat til Steen Andersen

DM Rally 
08/10/12 

Brøndbykøreren nummer tre i stort rally
De københavnske rallykørere Steen Andersen fra Brøndby og Iben Louring fra Amager leverede endnu et sensationelt resultat i weekendens Tegee-Dan Rally på landevejene ved Roskilde.
 

I deres standard gruppe N Mitsubishi Lancer besatte de løbets tredjeplads efter en norsk Subaru world rally car og en dansk Peugeot Super 2000, der begge er teknisk overlegne i forhold til Mitsubishien. Dermed gentog Steen Andersen og Iben Louring successen fra for fem uger siden, hvor de blev nummer to i Ringkøbing, også der efter Christian Jensen og Freddy Pedersen i Peugeot.


Steen Andersen og Iben Louring er i mere end én forstsand flyvende for tiden. I weekenden fik de endnu et topresultat med deres Mitsubishi Lancer
(Foto: Michael Eisenberg)

Steen Andersen befinder sig p.t. i sit livs form, både når det gælder hastighed og omtanke. For nylig kørte han i Oresund Rally imponerende knapt 34 kilometer på literen i en BMW 116d i løbets økonomidel.

"Mine to værste konkurrenter i gruppe N-mesterskabet gjorde det jo let for mig ved at køre af vejen," sagde en beskeden Steen Andersen ved målet i Roskilde. Han kom dog ikke sovende til sin placering, for undervejs nedkæmpede han flere Super 2000-biler og først på de sidste hastighedsprøver var tredjepladsen i hus.


Kun overgået en en world rally car og en Super 2000-bil: Steen Andersen og Iben Louring kørte deres Mitsubishi Lancer gruppe N ind på en imponerende tredjeplads i Tegee-Dan Rally ved Roskilde
(Foto: Michael Eisenberg)

Iben Louring læser hastighedsnoterne for Steen Andersen, og de har efterhånden perfektioneret deres samarbejde, så de kan nå de yderste marginaler uden at køre af vejen. "Det fungerer fint inde i bilen, men jeg vil også takke mit store servicemandskab, som har hjulpet med at bygge Mitsubishien og holde den kørende. Den er efterhånden både hurtig og stabil," siger en glad Steen Andersen.

Steen Andersen og Iben Louring er rykket op på andenpladsen både i det prestigefyldte 4WD-mesterskab for Super 2000 og gruppe N og i den deciderede cup for gruppe N-biler. Den sidste har de stadig mulighed for at vinde.


Løbets hurtigste hastighedsprøve var Snoldelev, som Steen Andersen og Iben Louring kørte med et gennemsnit på over 125 kilometer i timen
(Foto: Michael Eisenberg)

Resultatet af Tegee-Dan Rally i Roskilde
1. Anders Grøndal, Drammen, Veronika Enge, Oslo, Subaru Impreza WRC, 01:04:51.700
2. Christian K. Jensen, Ans, og Freddy Petersen, Bjerringbro, Peugeot 207 Super 2000, 01:07:20.2
3. Steen Andersen, Brøndby, og Iben Louring, København S, Mitsubishi Lancer Evo VII, 01:07:54.1

Stillingen i danmarksmesterskabet i rally
4WD - Danmarksmesterskab

1. Christian Jensen/Freddy Pedersen, Peugeot 207 Super 2000, 106 point
2. Steen Andersen/Iben Louring, Mitsubishi Lancer Evo VII gruppe N, 54
3. Ib Kragh/Mie Petersen, Peugeot 207 Super 2000, 52


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Steen Andersen
  • Roskilde
  • 12/10/06 - Roskilde - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: