Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Også Formel 1 i Thailand?

Formel 1 
27/09/12 

Bernie Ecclestone er altid på udkig efter nye baner og Grand Prix - især hvis de kan køres om aftenen, så det passer godt til det europæiske publikum. Nu forlyder fra forskellige embedsmænd at der er lavet en forhåndsaftale om et Grand Prix fra og med 2014.
 

Aftalen skulle være kommet på plads i forbindelse med det forgående Grand Prix i Singapore, og blandt andet have haft Red Bull ejeren Dietrich Mateschitz involveret som kontaktperson. Red Bull har altid haft tætte forbindelser til Thailand, og det skulle være ad den vej forbindelsen til Bernie Ecclestone er blevet etableret.

Men det er især meldingen om at løbet køres som et aftenløb som giver grund til at tro at det kunne lade sig gøre. Bernie Ecclestone presser meget hårdt på for at få flere løb til at blive kørt efter mørkets frembrud, så løbene ikke køres tidligt på morgenen i Europa. Især har han været efter arrangørerne i Melbourne til at køre løbet i Albert Park senere så europæerne ikke skal stå tidligt op for at se Formel 1. Et krav som det australske arrangører ikke ligefrem er vilde efter at leve op til.

Banen i Thailand skulle efter sigende blive en bybane i Bangkok. Det eneste der kan tale imod er landets meget begrænsede motorsports historie, samt det store arbejde der ligger i at etablere løbet. Det vil nok være bedst at se arrangørerne starte ud med et løb af mindre karrakter inden det opgraderes til Formel 1 - eksempelvis ved at afholde WTCC løb eller lignende.

Benji