Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Mini Rally

Rallymandskab forulykket i minirally

Mini Rally 
22/09/12 

Under det minirally, som Kalundborg og Omegns Motorklub arrangerede lørdag eftermiddag, forulykkede et af de deltagende mandskaber under en af løbets hastighedsprøver, som var placeret i nærheden af Røsnæs.
 

Rallybilen skred ud i et sving, hvorved den ramte en større sten, der var placeret på ydersiden af svinget. Mødet med stenen fik rallybilen til at vælte, og i den forbindelse blev den forreste del af bilen presset sammen.

En official var straks fremme på stedet og kom det forulykkede mandskab til undsætning, ligesom en mindre brand blev slukket og yderligere hjælp blev tilkaldt. Ved ankomsten til uheldsstedet besluttede ambulancepersonalet at tilkalde helikopterassistance. Såvel kører som observatør havde fået brud.

Rallybilen, som det deltagende hold kørte i, var forsynet med et sikkerhedsbur, specialsæder samt seks-punkt sikkerhedsseler, ligesom såvel kører som observatør var iført kørerdragt og styrthjelme, der er obligatoriske ved deltagelse i minirally.

Den resterende del af minirallyet blev efterfølgende aflyst. Navnene på kører og observatør kan ikke frigives, da alle de nærmeste pårørende endnu ikke er blevet underrettet.

Dansk Automobil Sports Union

Kalundborg og Omegns Motorklub


Morten Alstrup
20 20 74 22

Morten Alstrup