Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Larbre Competition diskvalificeret igen

FIA WEC 
21/09/12 

World Endurance ChampionshipLarbre Competition vandt GTE AM klassen på Sao Paulo banen i Brasilien sidste lørdag, men glæden blev kort, da vinder Corvette C6.R med nummer 50 blev diskvalificeret efter løbet på grund af for lav ridehøjde.
 


Corvette #50
(Foto: FIA WEC)

Den officielle forklaring fra teamet er at den for lave ridehøjde skyldes en afkørsel under løbet, men den forklaring er ikke accepteret af FIA/ACO, og dermed er den vindende Larbre Competition Corvette, for andet løb i træk diskvalificeret. Teamet har dog appelleret denne afgørelse til FIA International Court of Appeal.

Teamets bil med nummer 70 kørt af Pascal Gibon, Christophe Bourret og Jean-Philippe Belloc kom igennem løbet i GTE AM klassen på 3. pladsen. Den nye situation betyder nu at denne bil har fået 2. pladsen i 6-timers løbet.


Corvette #70
(Foto: FIA WEC)

Det må være en frygteligt situation for Larbre Competition at de for andet løb i træk bliver frataget sejren. På Silverstone mistede de sejren på grund af at udløbsdatoen på den monterede brandslukker var udløbet, og nu på grund af at ridehøjden på bilen ikke overholdt de tekniske krav. Teamet taber dermed to sejre, og endnu værre måske tilliden hos deres sponsorer.

Vejgaard