Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MotoCross

DM Motocross afgørelsens falder på Mors

MotoCross 
19/09/12 

Efter en vanvittig spændende og nervepirrende sæson, er det endeligt tid til at få en afgørelse på dette års danmarksmesterskab for landet bedste motocrosskørere. En afgørelse der forventes at blive lidt af en neglebider, fordi der - trods rimeligt solide pointforspring i toppen - ikke er nogen der kan føle sig sikre på noget som helst. Blot et enkelt styrt, maskinskade eller noget lignende kan betyde, at medaljerækkefølgen ændres fuldstændigt.
 

Lynggaard favorit i MX1 klassen
Selvom hjemmebanefavoritten Kasper Lynggaard (Mors) ikke længere kan blande sig i guldkampen pga. styrt tidligere på året, så er der ingen tvivl om, at han vil kunne mærke presset på sine skuldre den 23. september. Han er nemlig blandt favoritterne til at vinde på dagen, og måske kommer det største pres endda fra ham selv, for han brænder efter at få den heat sejr, som det endnu ikke er lykkes ham at få kørt hjem i år.

Heatsejrene er foreløbigt blevet fordelt imellem den førende Stefan Kjer Olsen (Sønderborg) med 5 sejre og Nicolai M. Hansen (Silkeborg) med 3 sejre. Umiddelbart signalerer et pointforspring på 22 til Olsen, at guldet er på vej i hans retning, men med 50 point at køre om, er gamet stadigvæk åbent. Nicolai M. har også allerede meldt ud, at det må være hans tur til at vinde dagens to heat, for på den måde at stå lige med Olsen i kampen om antal vundne heat.

Den nuværende tredjeplads indtages af Kasper Jensen (Sønderborg), der kun er 11 point fra andenpladsen, så han er i den grad også i spil når der snakkes medaljefordeling. Lige efter ham ligger Kim O. Sørensen (Fjerritslev) og Simon Wulf (Grenå) der også gerne ser sig selv i afgørende roller på Mors.


Kasper Lynggaard og Nicolai M. Hansen

Lille Lynggaard kan overraske i MX2
I MX2 klassen er det Rasmus Krogh Jørgensen (Varde) der kommer med de stærkeste kort på hånden, da han har sikret sig et forspring på 26 point før finalen. Men Rasmus er en erfaren kører, og han ved mere end nogen anden, at intet er afgjort før han har gjort arbejdet helt færdigt. Dem der ligger tættest på Rasmus i stillingen er henholdsvis Mathias Jørgensen (Store Fulgede) og Mathias Keller (Korsør), som også begge to har lagt hårdt pres på Rasmus på forskellige tidspunkter i igennem sæsonen.

Der er imidlertid rigtigt mange kørere som har god fart i maskinen for tiden, og en af dem er den yngste af Lynggaard brødrene, Rasmus Lynggaard. Han har deltaget i både europamesterskaberne og den tyske ADAC serie i år, og det har uden tvivl givet ham noget fart med hjem til det danske mesterskab. Derudover er han på hjemmebane på søndag, og det kan sagtens være med til lige at give ham det sidste til at komme helt til tops, så en podieplads er absolut ikke uden for rækkevidde for den unge Morsing.

To andre hjemmebanekørere der også altid er godt kørende på Mors, er Laurits Østergaard og Peter Skræm, så på søndag har de alle tiders chance for at slutte sæsonen af på bedste vis. For Laurits vedkommende er han kun et point fra en samlede top 10 placering, så han satser alt på at hente mindst det ene point på de foranliggende.

Danmarks Motor Union


(Foto: Stefan Broxgaard)