I slutningen af sin karriere udgav han bogen "Life on the Limit" hvori han fortæller om flere episoder fra de tidligere dage. Blandt andet om medi-centeret, der var placeret langt uden for paddocken. Man skulle igennem pitten, ud af paddocken, gennem en tunnel under banen og forbi en masse tilskuerpladser for at komme frem. Og helikoptere var ikke noget, som løbsarrangørerne fandt absolut nødvendige.

I sin første fulde sæson havde han en aftale med Niki Lauda om, at ved den første træning om fredagen kom Lauda som den først hen og holdt ved pitudkørslen. Hvis Watkins nikkede ok, så kørte Lauda når træningen begyndte, hvis han rystede på hovedet, stoppede Lauda sin Brabham og kravlede ud af bilen og blokerede dermed pitudkørslen.

Sid Watkins har været med til at redde en række kørere; Pironi, Barrichello, Häkkinen blandt andre. Men Petersson, Villeneuve, Paletti, Ratzenberger og Senna kunne han ikke redde. Udover de nævnte, er der siden 1978 omkommet to kørere i forbindelse med private tests (Depailler i 1980 og de Angelis i 1986). At tallet ikke er højere, og at der i de sidste 18 år ikke er kommet nye navne på listen er i høj grad Sid Watkins' fortjeneste. Og et bedre eftermæle kan man vel ikke få...

Martin Møller-Thomsen