Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Trafik

Dækrazzia på vejene

Trafik 
02/09/12 

Jyske og fynske bilister får snart tjekket dæk af Politiet og Rådet for Større Dæksikkerhed.
I dagene 4.-6. september vil bilisterne forskellige steder på Fyn og i Jylland opleve at blive standset af politiet for at få tjekket deres dæk. Det sker som led i det nye initiativ, Dækrazzia, i samarbejde med Rådet for Større Dæksikkerhed.
 

"Under Dækrazzia udfører politiet først en ordinær kontrol af kørekort, promille og køretøjets tilstand. Når det er klaret, tilbyder vi så bilisten at få foretaget en udvidet dækkontrol, og den er helt frivillig og uden risiko," fortæller direktør Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed.

Volker Nitz betoner, at den frivillige del af Dækrazzia har til formål at give bilisterne større forståelse for, hvor vigtigt det er at køre med gode dæk.

"Bilisterne får en mønsterdybdemåler, en informationsflyer samt et skema, som viser resultatet af kontrollen, og man kan få sig en dæksnak med vore udsendte eksperter fra Rådet for Større Dæksikkerhed," siger Volker Nitz.

Dækrazzia er et samarbejde mellem politiet, Rådet for Større Dæksikkerhed, FDM og Teknologisk Institut, og planen er, at 2.500 bilister hvert år skal have tjekket deres dæk.

Dækrazzia er på vej til at blive en årlig tilbagevendende aktion i hele landet. I Finland og Sverige har Dækrazzia været en stor succes, fordi andelen af bilister med dårlige dæk er faldet stærkt. I Finland fra 25 procent til knapt 14 procent af bilisterne inden for 15 år, i Sverige fra seks og en halv procent til fire og en halv procent på fem år.

Bag dækrazzia-kampagnen står Rådet for Større Dæksikkerhed som består af Rigspolitiet, FDM, Teknologisk Institut, Dækimportør-Foreningen, Fabrikant-foreningen for Regummierede Dæk samt Dæk Specialisternes Landsforening.

Rådet for Større Dæksikkerhed.