Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Lasse Bjerre tilbage i Grindsted

Speedway 
01/09/12 

Lasse Bjerre, der tidligere på sæsonen blev fritstillet fra Grindsted Speedway Klub sammen med sin bror Kenneth Bjerre, kører på mandag endnu engang i Grindsted.
Denne gang er det dog for Outrup Speedway Club, der tester kørere til næste sæson.
 

Grindsteds publikum får et gensyn med den ene af de to Bjerre-brødre, der blev fritstillede fra klubben tidligere på sæsonen. Det sker, når Grindsted og Outrup kører returmatch i Dansk Metal Speedway League på mandag.

Som noget nyt for Lasse Bjerre kommer han dog til at køre for udeholdet. Outrup er uden for medaljerækkevidde, og derfor benytter holdleder Steven Andersen de sidste matcher til at finde ud af, hvilke kørere han kan bruge til at vinde medaljer i næste sæson. På mandag er det særligt Mariusz Staszewski og Lasse Bjerre, der er på prøve.

”Jeg regner med, at Lasse er godt ond i sulet efter bruddet med Grindsted, så jeg har forholdsvis store forventninger til, at han har noget at bevise,” siger Steven Andersen.

Grindsteds holdleder, Johnny Hvidtfeldt, er lettere overrasket over at skulle køre mod Lasse Bjerre på sin hjemmebane, men ønsker sin tidligere kører held og lykke.

”Jeg er da glad for, at Lasse kommer ud og køre,” siger han og tilføjer, at Lasse og resten af Outrups hold, får det svært i Grindsted.

”Jeg er klar over, at jeg har sagt det før, men jeg vil mene, at vores hold er bedre,” siger han.

Liglad er kampklar igen
Johnny Hvidtfeldt forklarer, at der er flere årsager til, at Grindsted bliver stærkt kørende på mandag. Holdkaptajn og landsholdskører Michael ”Liglad” Jepsen Jensen er ved at komme sig over sin skade, og da han har weekenden fri til at komme sig over DM fredag aften, skulle han være kampklar til på mandag.

”Liglad er så utroligt stærkt kørende på hjemmebane, så det bliver svært for Mads Corneliussen at slå ham,” siger Johnny Hvidtfeldt.

Derudover er Grindsteds D-kører, Johannes Kikkenborg, tilbage efter en kort pause. Kikkenborg imponerede langt ind i sæsonen, hvorefter problemer med teknikken sendte ham ind i en periode med svigtende resultater.

”Kikkenborg mener, at grejet skulle være tip-top igen, så han har lovet at give den noget gas på mandag,” siger Johnny Hvidtfeldt.

Matchen starter den 3. September kl. 18.30.
Sted: Billund Kommune Speedway Center, Blåbjergvej 1, 7200 Grindsted

Holdopstillinger:

Grindsted Speedway Klub Kat. Outrup Speedway Club Kat.
Michael Jepsen Jensen B Mads Corneliussen B
Rafal Trojanowski B Lasse Bjerre B
Ulrik Østergaard B Marisz Staszewski B
Johannes Kikkenborg D Claes Nedermark C
Marc Randrup C Jonas Raun D

Kommende matcher

Dato Tid Hjemmebane Udebane
03/09/12 kl. 18.30 Grindsted Outrup
05/09/12 kl. 18.30 Esbjerg Outrup
07/09/12 kl. 19.00 Outrup Fjelsted
12/09/12 kl. 18.00 Superfinale