| Go' sommer Danmark bragte fredag den 3. august et indslag om elbiler, hvori FDM’s testkører Karsten
Lemche fortalte, at elbiler ikke kan holde til at blive hurtigopladet, og at det ødelægger elbilens batteri.
Dette er imidlertid forkert, og hurtigopladning er en af de bedste og nemmeste måder at forlænge elbilens
rækkevidde på.
“Det er dybt beklageligt, at sådan en misforståelse bliver bragt. Vi har specifikt undersøgt denne
problemstilling, fordi hurtigladestationerne udgør en væsentlig brik i vores offentlige
ladeinfrastruktur,” udtaler Lars Bording, administrerende direktør i CLEVER. Vores undersøgelser og analyser
viser, at selve hurtigopladningen ikke på nogen måde skader batteriet. Det er velkendt, at bilerne har brug
for indimellem at blive normalladet op til 100 % for at balancere cellerne batteriet. Hvis man kun
hurtiglader til 80 % vil denne balancering mangle, og man vil ikke have adgang til batteripakkens fulde
kapacitet. Derfor anbefaler vi vores kunder, at de et par gange om måneden lader bilen fuldt op med en
normal- eller hjemmelader, helt på linje med fabrikanternes anbefalinger, og på linje med hvordan bilen selv
beskytter batteriet.”
Han fortsætter:
”Det bør også nævntes, at en overvejende del af bilfabrikanter enten har lanceret, eller kommer til at
lancerer deres elbiler med netop almindelig- og hurtigopladning, og at alt peger i retningen af at denne
teknologi bliver defacto standarden i fremtiden. Fra de mere end 400 kunder vi dagligt sørger for opladning
til, kan vi også se, at i praktikken er det en enkelt og smart løsning for kunden,” siger Lars Bording.
Landechef Peter Hal fra Nissan Danmark udtaler:
”Elbiler tager ikke skade af hurtigopladning eller opladning via Quick Charge, som det også kaldes. Elbilerne
er udstyret med et styringssystem til batteriet – det såkaldte Battery Management System (BMS) – og det
beskytter batteriet og sikrer, at brugeren ikke lader eller bruger bilen på en måde, som kan skade
batteripakken,” fortæller Peter Hal. Derfor giver vi også 5 års garanti på de dele på bilen der vedrører
batteripakke og el, netop for at der ikke stilles spørgsmålstegn ved batteri eller opladning. Bilbranchen tror
på hurtigopladning, og vi har også noteret os at en lang række andre bilmærker fremadrettet vil benytte
denne teknologi.”
|