Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Grindsted overbeviser på hjemmebane

Speedway 
31/07/12 

Det blev til en komfortabel sejr til Grindsted Speedway Klub mandag aften i Dansk Metal Speedway League. Til gengæld gik galt for gæsterne fra Holstebro.
 

Tre udelukkelser i løbet af de tre første heats. Sådan lagde Holstebro Speedway Klub lagde fra land på banen i Grindsted, og derefter var gæsterne bagud med 10 point. Selvom det lykkedes at hente lidt af det tabte, endte det med en sejr til Grindsted på 46-38.

”Det er ganske forfærdeligt, ja næsten tragisk. Alt gik ligesom galt, og jeg er dybt, dybt skuffet,” siger Erik Villadsen, holdleder i Holstebro Speedway Klub.

Han hæfter sig særligt ved, at den finske C-kører Timo Lahti ikke formåede at lave bare ét enkelt point på banen i Grindsted, der var lidt af en udfordring.

”Det var ikke en typisk Grindsted-bane, og der var langt mere træk i den, end der plejer at være,” siger Erik Villadsen og forklarer, at det gjorde det vanskeligt for hans kørere at finde den rigtige opsætning af maskinerne.

Watt imponerede ikke

Det var da heller ikke fordi, at alle Grindsteds kørere kom gennem matchen uden pletter på enten tøjet eller stoltheden.

Australske Dawey Watt imponerede ikke nogen med syv point, og D-køreren Johannes Kikkenborg måtte flere gange en tur i slaggerne, dog uden at komme nævneværdigt til skade.

Grindsteds holdleder Johnny Hvidtfeldt anerkender da også, at Holstebro ikke havde heldet med sig. Han mener dog alligevel, at Grindsteds sejr først og fremmest kan tilskrives en sublim holdindsats, som ikke mindst blev leveret af holdkaptajnen Michael ”Liglad” Jepsen Jensen.

Kanon holdkaptajn

”Liglad var kanon som holdkaptajn i dag. Selv når han kom først fra start, var han rigtig god til at få hans holdkammerater med op, så hans indsats var helt sikkert en holdkaptajn værdig,” siger Johnny Hvidtfeldt og fortsætter:

”For en gangs skyld fungerede det bare rigtig godt for os. Vi fik snakket ud i pauserne og fik drøftet, hvad hver enkelt kører gerne ville. Det var dejligt med en sejr!”

Dagens fighter blev Mathias Thörnblom.

Grindsted Speedway Klub  Holstebro Speedway Klub 
Davey Watt6+1Bjarne Pedersen10+1
Linus Sundström15+2Aleksandr Lokajev12+1
Michael Jepsen Jensen 14+1Andriej Karpow13
Mathias Thörnblom 9+1Timo Lahti0
Johannes Kikkenborg 2+1Emil Grøndal3

Stillingen efter dagens match

M V U T KP MP BP P
1 Holsted 8 6 0 2 370 12 2 14
2 Holstebro 8 5 0 3 312 10 2 12
3 Esbjerg 7 4 0 3 312 8 3 11
4 Fjelsted 6 3 0 3 259 6 1 7
5 Outrup 6 3 0 3 246 6 0 6
6 Slangerup 8 2 0 6 316 4 1 5
7 Grindsted 7 2 0 5 275 4 0 4

Johannes Hartkopf-Mikkelsen
Dansk Metal Speedway League