Sidste Nyt - DRMC/DM Ikast
Den sidst kørte RMC 5 i uge 26 i Ikast bød på en del gode resultater for Starkartings kørere.
Weekenden var præget af lidt byger, men de fleste heat blev kørt i tørvejr. Vanen tro startede weekenden med fredagstræning på banen i Ikast, hvor setup’et blev afprøvet, og de sidste tiendedele blev fundet. Teamet havde 7 kørere med i 4 klasser.
I Micro var det Patrick Gam Nielsen, der stillede op. I Mini var Jonas Nielsen teamets deltager, og i Junior havde Tobias Holm, Nicolai Kandborg og teamets nye kører, Maja Panduro, udfyldt tilmeldingen. Rotax Senior var repræsenteret med Nicolai Nielsen og Mikkel H. Jensen og i DD2 var det Mike Hansen, der holdt til start.
 Nicolai Nielsen Vinder ROTAX Senior
I Rotax Micro byttede Patrick Gam Nielsen en startplacering som nr. 3 til en sikker sejr. I Mini sluttede Jonas Nielsen med en udgået, og dermed en 16 plads, fra en startplacering som nr. 2. I Junior kæmpede Tobias Holm sig frem til en 4. plads. Nicolai Kandborg endte på en 11. plads og Maja Panduro fik kørt en 14. plads hjem. I Senior var Nicolai Nielsen suveræn og kørte en sikker sejr hjem og det samme var Mike Hansen i DD2, som vandt finalen sikkert.
 Mike Hansen vinder ROTAX DD2
Mesterskabsstillinger
Starkarting er i øjeblikket mesterskabsførende i ROTAX RMC-klasserne
Micro (DM) Patrick Gam Nielsen
Junior (DM) Nicolaj Kandborg
Junior (RMC) Tobias Holm
Senior (RMC) Nicolai Nielsen
DD2 (RMC og DM) Mike Hansen
I DM miniklassen ligger Jonas Nielsen nr. 2
Euro Challenge 3 Sverige
I den forløbende weekend 27. – 29. juli var teamet i Sverige for at køre Euro Challenge 3 i Kristianstad. Løbet blev præget af regnvejr til finalerne og der blev virkeligt kæmpet igennem af de 4 kørere. I Junior blev finalen kort for Tobias Holm, der måtte udgå efter 6 omgange i finalen. I Senior endte det med en 13. plads til Nicolai Nielsen og Mathias Smith måtte nøjes med en 41. plads efter en 7. plads i opsamlingen De første 6 pladser gav adgang til finalen!
Thomas Smith manglede lige det sidste til et topresultat, men efter at have lagt helt fremme i det meste af heatet, måtte han nøjes med en 10. plads i finalen. Thomas Smith ligger nu 4'er i Euro Challenge samlet, med bare en afdeling tilbage.
Kommende løb
I den kommende weekend 4. – 5. august køres der ROTAX Nordic i Ikast
Teamet er klar til at yde en top indsats, og har fået tilgang af Kasper H. Jensen i Senior og Mathias H. Jensen i Mini.
Med venlig hilsen
Starkarting
www.star-karting.dk
|