I MX2 klassen overtog Rasmus Krogh Jørgensen den røde frontnummerplade, og dermed beviset på at føre DM.
For fynboernes vedkommende rykkede Tonni Andersen og Rasmus Johansen op i klassementet, mens Daniel Wozniak beholdte sin placering.
Nicolai M. presser på i MX1
Det er Stefan Kjer Olsen fra Sønderborg der har lagt sig i spidsen af MX1 klassen, og han lagde da også helt perfekt ud med at ligge sig i front af dagens første heat i Svendborg, mens Nicolai M. Hansen lurepassede lidt på en evt. fejl. Den fejl kom efter lang tids katten efter musen fra Stefan, som måtte en tur af cyklen, og Nicolai M. overtog føringen som han holdt til mål. Det lykkedes Stefan at køre en 3. plads hjem i det heat.
2. pladsen gik til Kasper Lynggaard, som var tilbage efter et stort styrt ved årets første afdeling, og selvom han kun havde haft begrænset tid på motorcyklen, gik han direkte ind og blandede sig i topkampen.
I andet heat gik Stefan i front fra starten af heatet, og selvom Nicolai M. Hansen igen pressede på, så kom der ingen fejl denne gang. Stefan tog sejren og Nicolai M. fulgte ham helt til dørs med en 2. plads i mål.
Kasper Jensen lå lige i baghjulet på de to forreste fra start, men han måtte slippe taget som heatet skred frem, og an koncentrerede sig om at køre 3. pladsen i hus.
Samlet på dagen vandt Nicolai M. Hansen foran Stefan Kjer Olsen og Kasper Lynggaard.
Fynboerne
Tonni Andersen havde valgt at stille op i begge klasser på hans hjemmebane i Svendborg, og selvom det tydeligvis var noget der tog på kræfterne, så formåede Tonni faktisk at køre sig en placering op i mesterskabet i hans ”normale klasse”, og han ligger nu nr. 7 i MX1.
Rasmus Johansen lå lige uden for top 10 før Svendborg, men med en samlet 7. plads på dagen, tog an et godt hop op i tabellen og ligger nu lige efter Tonni som nr. 8 i den samlede stilling.
Daniel Wozniak blev samlet nr. 13. på dagen i Svendborg, men da regnskabet blev gjort op, var det lige nøjagtigt nok til, at beholde den samlede 10. plads i mesterskabet.
Rasmus Krogh Jørgensen overtog føringen i MX2
I dagens første MX2 heat var det egentligt Mathias Keller og Mathias Jørgensen der tog teten fra start, men med en hårdt kæmpede Thomas Kjer Olsen lige efter, som hele tiden fik besked fra pitten om at hænge på de forreste. Den taktik gav pote, for Mathias Keller fik lavet en fejl ude bagved og da det samtidigt lykkedes for Thomas at gå forbi Mathias Jørgensen, resulterede det i en sejr til Thomas i det heat.
Rasmus Krogh fik rundet første sving lidt skidt, så han måtte køre sig op fra en placering omkring top 10, men det gjorde han til gengæld fuldstændigt perfekt, og efter hårde kampe sluttede han det heat som nr. 2, foran Mathias Jørgensen som nr. 3.
I andet heat rundede Rasmus Krogh det første heat meget bedre, og han gik i front fra starten af heatet, med Randers køreren Kasper Munk efter sig. Rasmus fik lavet et rimeligt hul i starten af heatet, og selvom Munk pressede godt på, så lykkedes det ham kun at komme tæt på til slut. Rasmus vandt derfor heatet foran Kasper Munk og en godt kørende Mathias Keller på 3. pladsen.
I dette heat var det Thomas Kjer Olsen, der ikke kom godt fra start, men en fantastisk indsats sikrede ham alligevel 4. plads.
Samlet på dagen vandt Rasmus Krogh Jørgensen foran Thomas Kjer Olsen og Kasper Munk.
Samlet stilling efter Svendborg:
MX1:
Stefan kjer Olsen 92
Nicolai M. Hansen 87
Kasper Jensen 80
Kim O. Sørensen 67
Simon Wulf 62
Nichlas Frandsen 54
Tonni Andersen 48
Rasmus Johansen 47
Nick Bøgh 44
Daniel Wozniak 41
MX2:
Rasmus K. Jørgensen 91
Mathias Jørgensen 86
Thomas Kjer Olsen 77
Mathias Keller 68
Kasper Munk 64
Benjamin Strate 56
Rasmus Lynggaard 56
Fredrik Werner 34
Mathias Grynning 33
Kasper Kristensen 32
Resultaterne er først endeligt officielle ved offentliggørelse under stillinger på www.dmusport.dk
DANMARKS MOTOR UNION
|