Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Vallentin Motorsport klar til en ny runde i Tyskland

DM Rally 
21/03/12 

Simon Vallentin Hansen gennemførte 2 – 3 marts ADAC Pfalz Westrich Rallye 2012, der var første afdeling af den tyske rally mesterskabsserie. Det var en stor udfordring og teamet ser meget frem til 23-24 marts, hvor anden afdeling af tysk mesterskab og første afdeling af Dansk mesterskab bliver kørt i Slesvig.
 

Vi ved at prøverne er kuperet som første gang vi kørte i Tyskland og vi glæder os til at køre mod vores tyske konkurrenter igen, men ikke mindst at måle os i forhold til de danske kørere.

Simon Vallentin endte på den utaknemmelige fjerdeplads ved DM i rally sidste år, men har et helt klart mål om at ende øverst på skamlen i 2012.

Vi kører efter sejren og tror på det indtil det modsatte bliver bevist, men vi ved også at de andre i klassen har samme mål. Vi er sikre på at der kommer hård konkurrence i tunet 2WD klassen med nye deltagere og gengangere fra sidste år, men vi har fået kørt mange løbskilometer i rallybilen allerede nu tidligt på sæsonen og føler os klar siger Simon Vallentin.

Løbet starter fradag d. 23 marts med 4 aftenprøver og her er Vallentin Motorsport seedet som nummer 22, ud af de 107 deltagere, en placering de vil være meget tilfredse med at kunne bibeholde natten over.

Lørdag morgen går det så løs igen med de resterende 10 prøver og de første deltagere forventes i mål ved 18 tiden lørdag aften.

Vallentin Motorsport


Læs mere om:
  • Schleswig
  • 24/03/12 - Schleswig - DM Rally
  •