Stor tilgang til MSS Gokart Center |
Go Kart 26/01/12
|
 |
I efteråret så det faktisk lidt trist ud med aktive Racer Gokart kørere på Gokart Center Skærbæk. Enkelte kørere holdt op, og enkelte gik over til at køre rigtige Racerbiler i stedet. Men nu ser det ud til at vende til det positive igen.
Ikke mindre end 7 nye gokartkørere pusler med at melde sig ind hos Motor Sport Sønderjylland´s Gokart afdeling i Skærbæk. Og andre allerede aktive fra andre klubber varsler at de måske vil komme til Skærbæk i 2012. |
|
| 2 helt nye medlemmer fra Tønder har købt gokart, 2 fra Gånsager, begge hold far og søn, og 2 nye børne karter er købt i Løgumkloster området her over nytåret. Så nu ser det hele pludselig meget grønnere ud for for klubbens kartafdeling i 2012.
 Firmaarrangement hvor der køres 2 timers Le -Mans. Kørene løber en omgang før de må sætte sig i Gokarts for at køre. (Foto: Motor Sport Sønderjylland)
Også i Udlejningsdelen af Gokart Center Skærbæk, hvor Motor Sport Sønderjylland jo nu er herrer i eget hus. Motor Sport Sønderjylland købte Centret for nu snart 3 år siden. Her ser det ud til, at der bliver travlhed. Firmaarrangementer, private selskaber, ungdomsskoler og efterskoler, er begyndt at reservere arrangementer med udlejnings gokarts som omdrejningspunkt for unge og fartglade mennesker.
Gokart Centret i Skærbæk har mange forskellige former for afvikling af konkurrencer og løb, som man kan købe for enhver pengepung. Børn helt ned til 5 års alderen kan komme til at køre udlejningsgokart. Og iøvrigt nu også racerkarts.
Lørdag d. 31 marts vil der blive arrangeret et Åbent hus arrangement, hvor alle vil kunne komme og se og prøve herlighederne. Dette vil blive annonceret i dagspressen senere. Måske også med prominente gæster samt annoncører samt andelshavere.
Både Racekartafdelingen samt Udlejningsdelen vil være på stedet denne dag.
Anders T. Jensen
Motor Sport Sønderjylland
|
| |
 | |