Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Anmeldelser af bøger, spil, CD'er, m.m.

”Verdens Motorsportsrekorder 2012”

Anmeldelser 
10/12/11 

Forlaget Buster Nordic A/S har i et par år udgivet bogen ”Verdens Fodbold Rekorder”. En bog lidt a´ la den kendte ”Guiness Book of Records”.
Fodboldbogen har alle mulige rekorder fra fodboldens verden og fra de store mesterskaber for eksempel VM 2010. 2010 udgaven havde ”rekord-fokus” på alle VM-deltagerne. Men nu er der så også en om motorsport.
 

Nu udgiver Buster Nordic A/S en ”Verdens Motorsport Rekorder 2012”. En flot bog i stift bind, mere end 250 sider og i hundrede vis af billeder, mest i farve. Ved første øjekast virker sidernes opsætning måske lidt ”rodet”, men ved nærmere eftertanke er det lidt det der gør bogen spændende. Hver side har flere små historier, billeder og tabeller og man ”finder” hele tiden nye finurlige rekorder. Så der er sikkert en mening med ”galskaben”! ”Verdens Motorsports Rekorder 2012” er efter min mening ikke en bog man læser fra ende til anden, men nærmere et opslagsværk, hvor man lige snupper et par sider i ny og næ.


(Foto: BusterNordic)

Bogen er inddelt i sektioner med Formel 1, NASCAR, Rally, Indycar, Andre Formelklasser, Sportsvogne & Touringcars og til syvende og sidst: Diverse motorsport. Ret naturligt er der mest fokus på Formel 1 som beslaglægger 68 sider af bogen. For mig lidt overraskende fylder NASCAR afdelingen 46 sider hvilket er 20 sider mere end Sportsvogne og Touringcars tilsammen!! En anden US-serie, Indycar dækker alene 32 sider. Ikke et ondt ord om NASCAR og Indycar som begge er meget store og meget populære ”over there” og som altid er garanter for dramatik og spændende race. Men i forhold til Le Mans´og sportsvognsracings popularitet i store dele af Europa, så er det lidt tyndt med kun 6 (seks!!) sider om Le Mans og det inkl. et dobbelsidefoto! Resten af sportsvognsrekorderne tildeles 8 sider inkl. et dobbeltside foto… det er for lidt! Touringcars er oppe på 10 sider inkl. det obligatoriske dobbeltside foto. På kun 10 sider omtales WTCC, BTCC, DTM og Australian V8 Supercars… der er med garanti nok til at fylde det firedobbelte.

Det var så ”brokkerne”, et råd må være til næste års udgave:
Lidt mindre US-racing og mere Le Mans og Touringcar.
Overordnet set er det en meget fin bog til prisen, 199,95 er faktisk meget billigt for en 250 siders bog om motorsport endda på dansk. (Bogen er set på tilbud enkelte steder til 149.-!)
”Nørder” kan sikkert finde en fejl eller to, men bogen virker ”renset” for de sædvanlige sjuskefejl man ser i bøger som er oversat fra et andet sprog.

Konklusionen må være, at man får ”meget for pengene”. Her er mange timers god læsning både for store og små, hardcore fans og nybegyndere.
”Verdens Motorsport Rekorder 2012” er et oplagt gaveemne og bør ligge under juletræet i ethvert hjem med bare lidt motorsports-interesse!

Bruce Jones: ”Verdens Motorsport Rekorder 2012” udgives af Forlaget Buster Nordic A/S og kan købes i alle boghandler. Bogen er udkommet.

ISBN 978-87-91971-74-7
Forfatter: Bruce Jones
Format: 220 x 290 mm
Antal sider: 256, indbunden
Illustrationer: 600 fotos i s/h og farver
Pris: 199,95 kr.

Them