Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Anmeldelser af bøger, spil, CD'er, m.m.

Tusindvis af billeder af racerbiler

Anmeldelser 
24/11/11 

- De bedste kan ses i Glimt fra Dansk Motorsport 2011
Gripping Media skyder årligt langt over 30.000 billeder af dansk motorsport. Igen i år er de bedste pletskud udvalgt til fotobogen Glimt fra Dansk Motorsport, der nu udkommer i en 2011-version.
 


Der er billeder fra alle årets løb i fotobogen
(Foto: Gripping Media)

Hvad gør man, når man efter hver løbsweekend kommer hjem med flere tusinde billeder, men rent faktisk kun ender med at bruge en brøkdel? Man laver en bog med de fedeste og flotteste billeder fra sæsonen, så billederne ikke ender på en støvet harddisk i arkivet.


Årets sæson har budt på mange forskellige situationer
(Foto: Gripping Media)

"Det er vores tredje årgang af Glimt fra Dansk Motorsport 2011", fortæller Jan Gripping, der er den ene halvdel af Gripping Media. "Selvom mange råber på krise, har vi alligevel kunnet samle næsten 140 sider med billeder fra de danske løbsserier - og der er mange, som er sorteret fra undervejs..."

Firmaets tre fotografer har dækket samtlige baneløb på dansk jord - med et par afstikkere til Sverige og Holland - og trods reducerede felter i mange klasser, er indtrykket udbredt positivt.


Der er også besøg fra de skandinaviske naboserier
(Foto: Gripping Media)

"Hvis man ser bort fra at der ikke er 25 biler i hver klasse, så har der været utroligt godt og spændende race i alle klasserne. Det håber vi at kunne vise med bogen", siger Jan Gripping.

Bogen lanceres i forbindelse med Danish Racing Show i weekenden 25-27. november, hvor Gripping Media også er at finde.

Se mere på www.grippingmedia.dk.

Kim