Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

207 Spider Cup - DK

Der er liv i Peugeot Spider Cup

207 Spider Cup
DK 

11/08/11 

207 Spider CupSommer betyder ikke kun ferie og afslapning
Det er ikke fordi man skulle tro det, når man kigger ud ad vinduet, men det er højsommer, og nogle danskere har holdt sommerferie. Andre har brugt sommerferien på at holde sine evner bag rattet på toppen og for eksempel deltaget i udenlandske løb.
 

Det gælder blandt andet Thomas Mueller og Rasmus Wendelbo, som satte kurs mod Spa Franchorchamps for at deltage i et af løbene i den europæiske serie.

”Det er ikke så vigtigt med resultatet for mig”, fortæller Honk (Thomas Mueller) og fortsætter, ”men det er en oplevelse at køre i et felt med 25 biler og så på en bane som Spa. Det gør jeg gerne igen”

For Rasmus gik det også fint, men han følte sig som Honk også lidt snydt. ”Dernede tager man det ikke så tungt om der bliver overhalet i gul flagzone, så det skal man lige have stående baghovedet næste gang. Det kostede mig fire pladser”


Honk i action på Ring Djursland
(Foto: Gripping Media)

Der var også gode nyheder med hjem fra banen. Der er blevet solgt en god håndfuld nye 207 Spider fra fabrikken, så Peugeot har besluttet, at mesterskabet også køres næste år. Det åbner for, at flere danske kørere kan komme ud og køre internationalt for overskuelige beløb.

Også herhjemme er der sket positive ting omkring Peugeot Spider Cup. På nuværende tidspunkt er mindst to af de biler, som ikke har været ude at køre i et stykke tid blevet solgt til danske kørere. En ny ung kører har meldt sin ankomst og desuden er der forhandlinger med flere stærke kørere, som ønsker at prøve kræfter med klassen. Falder de sidste detaljer på plads, ser det ud til, at der for alvor kommer liv på banen til Grand Prix Danmark.

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Rasmus Wendelboe
  • Thomas Mueller
  • Jyllandsringen
  • 28/08/11 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK - DM
  •