Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Oplev racerkørerne på scenen ved Aarhus Racing Show

Diverse 
24/02/11 

Le Mans-kørerne Jan Magnussen og Casper Elgaard gæster Ridehuset
Det bliver ikke kun racerbiler og hurtige motorcykler, man i weekenden kan opleve ved premiereudgaven af Aarhus Racing Show i Ridehuset i Aarhus. Der vil også være en lang række interessante gæster, som bl.a. kan opleves fra scenen mellem de mange udstillere.
 

Begge dage er der således besøg af kørere, der både har vundet Le Mans og Danish Touringcar Championship. Lørdag gæster Casper Elgaard således Aarhus Racing Show, hvor han fortæller om sin karriere og sine fremtidsplaner, mens Jan Magnussen dagen efter lægger vejen forbi. Udover blive interviewet på scenen vil Corvette-køreren også signere eksemplarer af sin nye selvbiografi ”En fiaskos perfekte liv”.


Casper Elgaard gæster lørdag Aarhus Racing Show, hvor han bliver interviewet 13.30.
(Foto: Morten Alstrup)

Interviews lørdag
Klokken 13.00 – Johan Jokinen fortæller om sit spændende sponsortiltag, der skal sikre ham deltagelse i årets internationale Formel 2-mesterskab.
Klokken 13.30 – Casper Elgaard bliver interviewet om sin karriere, der har udløst fire DTC-titler og en Le Mans-sejr, samt om sine planer for 2011-sæsonen.
Klokken 14.00 – Carina Møller er dobbelt Danmarksmester i rally, ligesom hun er medlem af Dansk Automobil Sports Unions rallyudvalg. Hun fortæller om rallysporten og de nye tiltag for 2011.
Klokken 14.30 – Ebbe Mortensen fra Dansk Automobil Sports Unions historiske udvalg fortæller om den billige begynderklasse Youngtimer og årets nyheder indenfor den historiske motorsport.


Søndag er der mulighed for at sikre sig et signeret eksemplar af Jan Magnussens selvbiografi.
(Foto: Morten Alstrup)

Interviews søndag
Klokken 13.00 – Jan Magnussen præsenterer sin selvbiografi og skriver autografer. Naturligvis vil den tidligere Formel 1-kører også fortælle om sin karriere.
Klokken 13.30 – Tommy Schröter fra Drive4Fun præsenterer et nyt tiltag i Danmark, muligheden for forsikring af racerbiler.
Klokken 14.00 – Carsten Boye er tidligere Danmarksmester i Formel Ford 2000 og i dag formand for banesportsudvalget under Dansk Automobil Sports Union, som han vil fortælle om.

Udstillingen åbner allerede fredag
Allerede fredag er der mulighed for at tage udstillingen i nærmere øjesyn. Aarhus Racing Show slår portene op fredag klokken 13.00 og har åbent til klokken 19.00.
Lørdag og søndag er der begge dage åbent i tidsrummet fra klokken 10.00 til 16.00.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • Jan Magnussen
  •