Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Anmeldelser af bøger, spil, CD'er, m.m.

Glimt fra dansk motorsport 2010

Anmeldelser 
30/11/10 

En billedbog med bogstaver
Sidste år udsendte Gripping Media deres første bog i serien 'Glimt fra dansk motorsport', og nu er bog nummer to på gaden.
Det er som titlen afslører en billedbog ligesom sidste år, og dog, for udover de mange flotte billeder fra den danske motorsports scene, så er der i dette års udgave nogle helt nye tiltag, noget der hæver bogen et par klasser op!
 

Det første nye tiltag finder man straks man åbner bogen, en grundig gennemgang af de baner som har været benyttet i dette års mesterskab, først og fremmest de tre danske baner Jyllands-Ringen, Ring Djursland og Padborg Park.
Derudover også de to svenske baner Göteborg City og Ring Knutstorp.

Herefter kommer vi til den del af bogen som det hele handler om - billederne - og der er mange af dem.
Men selvom der er mange af dem, er de alligevel overskuelige at finde rundt i, da de er inddelt i de klasser som årets mesterskaber har indeholdt, og de indledes alle med en kort beskrivelse.
En del af billederne er forsynet med tilhørende tekster, nogle beskrivende den aktuelle hændelse, andre helt humoristiske - en forfriskende blanding.

Efter at have set alle billederne, og det tager en rum tid, kommer der på de sidste sider endnu et nyt tiltag, og et meget velkomment af slagsen:
En opremsning af samtlige topplacerede kørere i hver enkelt klasse, ikke kun for denne sæson, men også for 2008 og 2009 sæsonen!

Så her er altså en billedbog med bogstaver, og med samtlige danske klasser repræsenteret vil den henvende sig til et bredt publikum, samt være en oplagt julegave idé.

Glimt fra dansk motorsport 2010
Udgivet af Gripping Media Aps
138 sider
Pris: 400,- kr.

Bogen kan bestilles på GrippingMedia.dk.


Hr. Nielsen