Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross - DM

Frederikshavn/Sæby Autosport tog for sig af Mesterskabs pokalerne

Rallycross - DM 
11/09/10 

Frederikshavn/Sæby Autosport beviste at de er den mest vindende klub i Rallycross i Danmark, da de lørdag d. 4 september vandt adskillige mesterskabspokaler i DM serien for Rallycross og Crosskart som blev afviklet på Nisseringen ved Næstved
 

I Crosskart for 125 ccm havde Emil Kristensen fra Lendum vundet adskellige heats. Han blev samlet nummer 3 i DM og samlet nummer 2 i den landsdækkende Crosskart klub Danmark Cup.


Emil Kristensen har været stærkt kørende i 2010
(Foto: Dennis Munch)

I Croskart for 250 ccm havde Frederikshavn/Sæby Autosport Ex DTC køreren Leon Sørensen på skamlen. Leon vandt dagens løb, blev nummer 2 i den samlede DM serie, og blev kåret til årets Rookie of the year 2010 i klassen.
I Croskart for 500 ccm var Kim Klitlund fra Hjørring kommet tilbage i toppen. Efter et par hårde løb var Kim atter kommet tilbage som frontrummer. Kim Klitlund sluttede som nummer 3 i DM serien, og som nummer 2 i den landsdækkende Crosskart klub Danmark Cup.

Udover de fine resultater i Crosskart, vandt Frederikshavn/Sæby Autosport mesterskabet for hold i Rallycross.

I klassen Division 1A var Rune Staudt fra Brønderslev rigtigt godt kørende. Rune har generelt været stærkt kørende i sin Citroen C2 i 2010, og sluttede DM finalen som nummer 2 på dagen, og sluttede som samlet nummer 2 i DM


Rune Staudt fik DM sølv i Div 1A
(Foto: Asmus Westphalen)

I Division 2 var Frederikshavn/Sæby godt repræsenteret i toppen. Rasmus Nielsen vandt DM for 3 år i træk i sin Honda Civic, mens den erfarne Søren Rud Jensen fra Frederikshavn sluttede som nummer 2 på dagen og blev samlet nummer 2 i DM. Søren Rud Jensen kører Rover Metro som eneste mand i Division 2. Sørens Rover har vist sig fra sin gode side blandt klassens stærke Opel'er, VW og Peugeot.


Søren Rud Jensen har godt skub i sin Rover Metro
(Foto: Asmus Westphalen)

I klassen Super National over 2000 ccm. Var der kamp lige indtil det ternede flag. Kampen var mellem de 2 kørere fra Frederikshavn/Sæby Autosport, den eksisterende mester Troels Daarbak fra Østervrå og den tidligere mester fra Frederikshavn, Robert ”Raket” Jensen. Robert Raket førte med kun 2 point ned til Troels, som fik et puf af en anden konkurrent, og måtte kæmpe sig op igennem finale heatet. Robert ”Raket” Jensen vandt dagens løb, og blev Dansk Mester 2010 i sin Opel Astra, mens Troels Daarbak sluttede som en flot nummer 2 i både dagens løb og den samlede DM stilling.


Robert ”Raket” Jensen og Troels Daarbak tog DM guld og DM sølv
(Foto: Asmus Westphalen)

Det vil være muligt at møde kørerne og se deres biler samt pokaler, som vil være udstillet til 6 adfeling af DM for Folkerace på Ørnedalsbanen d. 12/9 – 2010

Dennis Munch


Læs mere om:
  • Nisseringen
  • Ørnedalen
  •