Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Ferrari slipper for yderligere straf

Formel 1 
09/09/10 

I forbindelse med det tyske Grand Prix på Hockenheim i juli måned, lod Felipe Massa sin teamkollega Fernando Alonso overhale efter en noget tvetydig besked over radioen.
Det blev af stewards takseret til at være en teamordre, og teamet blev ret hurtigt idømt en bøde på $ 100.000. Desuden skulle sagen forelægges FIAs motorsportsråd, som også skulle vurdere sagen.
 

Ferrari er sluppet for yderligere straf efter at have været idømt en bøde på $ 100.000 for at have overtrådt reglerne om teamordre. En regel der blev indført efter det østrigske Grand Prix i 2002 på A-1 Ring hvor Rubens Barrichello fik besked på at lade Michael Schumacher komme for og vinde løbet.

FIAs World Motor Sport Council fik Hockenheim episoden viderebragt fra stewards på Hockenheim til yderligere vurdering. Efter at have afhørt Ferrari teamet og vurderet på andre vidneafhøringer er beslutningen truffet. Ingen yderligere straf til Ferrari teamet end den allerede idømte bøde andet end at Ferrari også skal betale sagens omkostninger.

Forud for selve hændelsen foregik der en vis radio kommunikation mellem pittet og Felipe Massa. Umiddelbart kan den virke som en direkte teamordre, men analyserer man dybere, kan indholdet være af tvetydig karakter. Ferrari får vel egentligt straffen for at have opfordret Felipe Massa til at lade Fernando Alonso komme forbi. Ferrari undskylder sig dog med at det var Felipe Massas egen beslutning at effektuere opfordringen. Den forklaring har de høje herrer åbenbart godtaget.

Men i forlængelse af beslutningen siger FIA også at man vil se nærmere på de nuværende regler om teamordrer. Man mener at det umiddelbart er for nemt at omgå reglerne. Hvordan reglerne så skal strammes om kan blive lidt af en opgave. For hvordan udtrykker man en teamordre? Opfattelsen af en formulering kan være mere end tvetydig. Derfor er det faktisk lidt af en gråzone at bevæge sig rundt i.

Flere episoder - de fleste med Ferrari involveret - gjorde det i starten af dette årtusinde nødvendigt at indføre forbuddet om teamordrer. Der er vel egentligt kun to meninger om dette. Enten eller. Skal der være et forbud, skal der også være klare retningslinier, ellers vil det ganske givet forekomme igen. Det viser denne sag tydeligt.

Og det er måske der fik mange til at fare i blækhuset straks da dommen blev afsagt. Nogen er tilfredse i større eller mindre grad med resultatet. Andre er på det nærmeste dybt forargede. Pudsigt nok er det de samme mennesker der bruger enhver lejlighed til at anfægte Ferrari eller måske snarere den tilsyneladende goodwill Ferrari efter deres mening har hos FIA.

Som tidligere nævnt vil FIA gøre noget ved det. Emnet teamordrer vil blive taget op allerede på det næste møde i World Motor Sport Council i november måned. En interessant bemærkning kommer fra Bernie Ecclestone. Han siger blandt andet at FIA skal kigge nærmere på reglen. Men han siger også at personligt har han ikke noget problem med teamordrer. Bare det sker tidligt i løbet og ikke inden for de sidste afgørende omgange. Men hvad er "de sidste afgørende omgange"?

Dons

Læs mere om:
  • Scuderia Ferrari
  •