Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Scandinavian Touring Car Cup

Fem kørere indenfor en tiendedel i tidtagningen

STC Cup 
04/09/10 

Jan Magnussen bedst i tidtagningen med margen på 0,021 sekund
Der er lagt op til en utrolig tæt kamp, når tredje afdeling af den nye Scandinavian Touring Car Cup køres søndag på FDM Jyllandsringen med deltagelse af de bedste standardvognskørere fra Danmark, Sverige, Norge og England. I den tidtagning, der lørdag blev afviklet med henblik på at finde navnene på de otte kørere, som søndag skal kæmpe om de otte bedste pladser i startopstillingen, var det marginalerne, som blev afgørende.
 

De fem hurtigste kørere satte således tider, der lå indenfor en tiendedel af et sekund. Ikke nok med det. Jason Watt, Herlev, var blot tre tiendedele af et sekund fra lørdagens hurtigste tid, men alligevel var det ikke tilstrækkeligt til, at han deltager i søndagens super 8 kvalifikation. Køreren i den hvide Seat Leon må således starte det første af søndagens to løb fra startposition ni!

Hurtigste mand i lørdagens tidtagning blev Jan Magnussen, England. Det er blot anden løbsweekend, hvor han kører Team Bauhaus’ Chevrolet Lacetti, og det er første gang, at han kører i bilen på FDM Jyllandsringen. Alligevel satte han hurtigste omgangstid.


Første gang på FDM Jyllandsringen med sin Chevroelt Lacetti var Jan Magnussen hurtigste mand mod stopuret.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Men den populære dansker blev fulgt tæt til dørs af en svensker, en nordmand og en brite.

Den forsvarende svenske mester Tommy Rustad, Norge, var bare 0,021 sekund langsommere end danskeren, mens Richard Göransson, Sverige, fulgte yderligere 0,017 sekund efter. James Thompson, England, var fra starten blandt de hurtigste, men først måtte han se sin bedste omgangstid annulleret for at have kørt ind over en af de kantmarkeringer, som afgrænser banen. Siden blev alle hans omgangstider fra den første halvdel af tidtagningen annulleret, da en kontrolmåling viste, at hans bil havde for lav frihøjde. Alligevel rakte en af de tider, han efterfølgende satte, til en startplacering som nummer fire, 0,073 sekund efter Jan Magnussen.

Den aktuelle etter i Scandinavian Touring Car Cup, Robert Dahlgren, Sverige, blev femte og sidste kører, der kom indenfor en tiendedel af Jan Magnussens omgangstid, mens Casper Elgaard, Århus, og Jens Møller, Ikast, også slap igennem nåleøjet og skal deltage i søndagens Super 8 kvalifikation.


Under tidtagningen kom James Thompson over kantmarkeringerne og fik frataget sin hurtigste tid. Alligevel endte han med fjerdebedste tid.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Jævnbyrdigheden i Scandinavian Touring Car Cuppen understreges af, at både Norge og England er repræsenteret med hver en mand i Super 8 kvalifikation, hvor Danmark og Sverige hver har tre kørere med.

Resultat af tidtagningen:

Pl. Kører Mærke Tid
1 Jan Magnussen Chevrolet Lacetti 1:10,236
2 Tommy Rustad Volvo C30 1:10,257
3 Richard Göransson BMW 320si E90 1:10,274
4 James Thompson Honda Accord Euro-R 1:10,309
5 Robert Dahlgren Volvo C30 1:10,316
6 Casper Elgaard BMW 320si E90 1:10,353
7 Jens Møller Seat Leon 1:10,423
8 Fredrik Ekblom VW Scirocco 1:10,517
9 Jason Watt Seat Leon 1:10,553
10 Thed Björk BMW 320si E90 1:10,756
11 Viktor Hallrup Chevrolet Cruze 1:10,969
12 Roger Eriksson Seat Leon 1:10,970
13 Johan Sturesson BMW 320si E90 1:10,977
14 Jan Nilsson BMW 320si E90 1:11,005
15 Robert Schlünssen BMW 320si E90 1:11,011
16 Johan Kristoffersson VW Scirocco 1:11,041
17 Mattias Andersson Alfa Romeo 156 1:11,398
18 Patrik Olsson VW Scirocco 1:11,398
19 Michael Carlsen Peugeot 407 1:11,680
20 Dick Sahlén Seat Leon 1:11,742
21 Kim Holmgaard Seat Leon 1:11,791
22 Joakim Ahlberg BMW 320i E46 1:12,953
23 Kim Morgan Jensen BMW 320i E46 1:13,968
24 Niels Christiansen Toyota Corolla T-Sport 1:15,704

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • James Thompson
  • Jan Magnussen
  • Richard Göransson
  • Robert Dahlgren
  • Tommy Rustad
  • Jyllandsringen
  • 05/09/10 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  • 05/09/10 - Jyllandsringen - STC Cup
  • 05/09/10 - Jyllandsringen - Swedish Touring Car Championship
  •