| Bernie Ecclestone har den opfattelse at vi godt kan risikere at et eller to teams forsvinder fra deltagerlisten inden det sidste GP i år bliver kørt. Han lægger ikke skjul på at det er blandt de nye teams, at vi skal se frafaldet.
"Jeg mener faktisk at der er et par teams som egentligt ikke burde være her. De bevæger sig på kanten af det økonomisk forsvarlige."
Og hvad så? Der er flere nye teams, der gerne vil deltage i Formel 1. Flere ansøger har lagt billet ind for at få en plads. Villeneuve/Durango, Epsilon Euskadi, Stefan GP og Cypher Group er blandt de nævnte teams tidligere. Reglementet udtrykker at der skal være 10 teams og/eller 20 biler, og så er der umiddelbart ikke noget forkert i at tage nye ind i næste sæson, bortset fra en ting - økonomi.
"Alle ved at der skal være 10 teams. Lotus er et godt navn og dem ser jeg helst ikke ude. Denne sæson har dog været noget usædvanlig, fordi det har været dyrt at holde de nye teams inde i varmen. Det har kostet mange penge at betale for deres deltagelse."
Man kan kun gætte på hvem Bernie Ecclestone hentyder til, men det er vel ikke forkert at gætte på Hispania og Virgin. Det ser ud som at Hisapania i øjeblikket sælger sine sæder på løb-til-løb basis til de kørere der kan skaffe flest penge. Virgin ejeren Richard Branson har hele tiden udtalt at Formel 1 er meget dyrt og at Virgin teamet vel nok har det laveste budget af alle.
Bernie Ecclestone siger også at skulle et eller flere teams forsvinde - vel at mærke et af de nye teams - så vil ingen savne dem. Tilskuertal, seertal og mediernes generelle bevågenhed vil ikke blive mindre, såfremt et eller to teams forsvinder. Dons
 |