Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Copenhagen Historic Grand Prix

Danske stjerner i hård konkurrence

CHGP 
17/07/10 

CHGP- ved Copenhagen Historic Grand Prix
I weekenden den 7. - 8. august er Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken et tilløbsstykke for en række udenlandske stjernenavne. Tidligere Formel 1 kørere og Le Mans vindere skal dyste i København ikke bare dyste mod hinanden men også imod et anseligt antal danske topnavne.
 

Øverst på listen står naturligvis Tom Kristensen. Han har skrevet sig ind i motorsportshistorien som rekord-holder i 24-timers Le Mans, som han har vundet ikke færre end 8 gange. Tom Kristensen har også tidligere deltaget – og vundet – Copenhagen Historic Grand Prix. I dag er han desuden ambassadør for begivenheden og har medvirket til at sætte både Grand Prix’et og den danske hovedstad på verdenskortet langt ud over motorsportskredse. I Fælledparken deltager Tom Kristensen i den særlige Royal Pro-Am kategori, hvor professionelle racerkørere deler de historiske racerbiler med amatørkørere.

Europamester i rally
Men Tom Kristensen får det hårdt. Trods nationens størrelse har Danmark over tiden udviklet et usædvanlig højt niveau indenfor motorsport. For 10 år siden markerede eksempelvis Henrik Lundgaard sig på den internationale rallyscene. Lundgaard vandt først Europamesterskabet i rally og derpå amatør-verdensmesterskabet i rally, den såkaldte Teams Cup – inden han skiftede over til banerace, hvor han siden har haft en fremtrædende position i det danske standardvognsmesterskab, DTC. I Copenhagen Historic Grand Prix deltager Henrik Lundgaard også i Royal Pro-Am klassen.

I Le Mans har Tom Kristensen være dominerende. Men også andre danskere har i tidens løb gjort sig stærkt gældende. F.eks. vandt den tidligere DTC-mester, Casper Elgaard LMP2 klassen for prototyper i 2009. Elgaard koncentrere sig i år om at genvinde DTC, men er desuden med i Fælledparken i Royal Pro-Am.

VM-kører
I en Porsche 911 i klassen for biler op til 1976 får man prominent deltagelse af den regerende DTC-mester, Michel Nykjær. Nykjær deltager i år i Verdensmesterskabet for standardvogne, WTCC, efter to gange at have sikret sig EM-titlen.


Michel Nykjær er dobbelt Europamester og dobbelt DTC-mester. Han deltager i år i VM for standardvogne og er også med i Fælledparken den 7. - 8. august.
(Foto: Michael Eisenberg)

Danskeren har ved flere lejligheder været med helt fremme i WTCC og er lidt af en ekspert i at køre på bybaner – det skal nok komme ham til gode i kampen om palmerne i Fælledparken.

Også den 16-dobbelte Danmarksmester, Erik Høyer, er med i Grand Prix’et. Han er siden DM-triumferne især i 1970’erne gået på pension. Men han selv og ikke mindst den seneste af bilerne fra dengang, en Ford Escort gr. N, er still-going-strong og sammen skal de forsøge at markere sig i Royal Pro-Am klassen.

Prins Joachim
Royal Pro-Am klassen er ikke for ingenting royal. For det i brede kredse mest kendte danske deltagernavn er ingen ringere end H.K.H. Prins Joachim, Danmarksmester i historisk racing og i Fælledparken et godt bud på en mulig vinder af den royale kategori, Royal Pro-Am.


Prins Joachim er ikke alene protektor for Copenhagen Historic Grand Prix, han deltager også selv i den royale ”Royal Pro-Am” kategori.
(Foto: Maria Laub)

Et enkelt dansk topnavn mangler dog i Copenhagen Historic Grand Prix i år:
”…og jeg er oprigtig ked af, at jeg ikke kan være med, for det er et fedt arrangement, men min kontrakt indebærer, at jeg skal køre løb i USA i den weekend,” siger han.
Det er naturligvis Jan Magnussen, som ellers har været fast ingrediens i ”CHGP” henover tiden. Men så må de andre jo klare sig uden Jan, og med Tom K i førertrøjen og striben af prominente udenlandske stjerner, bl.a. den dobbelte Le Mans vinder og tidligere Formel 1 kører, Allan McNish og den 3-dobbelte WTCC Verdensmester. Andy Priauxl, går det såmænd også nok.

Der kan læses mere om Copenhagen Historic Grand Prix på CHGP.dk.

Scandinavian Racing Press for:

Copenhagen Historic Grand Prix


Læs mere om:
  • Allan McNish
  • Andy Priaulx
  • Casper Elgaard
  • Erik Høyer
  • Henrik Lundgaard
  • HKH Prins Joachim
  • Jan Magnussen
  • Michel Nykjær
  • Tom Kristensen
  • Tommy Brorson
  • Fælledparken
  • 08/08/10 - Fælledparken - CHGP
  •