Big Wheels Super Car Challenge i 2010 |
SuperCar Challenge 27/04/10
|
 |
Det er med stor fornøjelse at Super Car Challenge klassens promotor Erik Byrgesen kan præsentere Big Wheels i Risskov som klassens navne sponsor for 2010.
|
|
Det er en fornøjelse at have Big Wheels med, firmaet er nok Danmarks mest seriøse firma på dæk og fælge.
Firmaets Direktør Martin Skovgaard er ikke ukendt i motorsportskredse, Martin er nok mest kendt for tiden med de voldsomme Nissan Skyline en del år tilbage. Martin har også kørt et par sæsoner i DEC.
"Vi er rigtig glade for at kunne få muligheden og komme med i den nye potente racerklasse for sportsvogne, det er efter min mening en klasse med fremtid i, derfor kan jeg kun bakke op om sådan et initiativ som Big Wheels Super Car Challenge, jeg tror på at klassen får kanon succes inden for kort tid, da biler til klassen kan erhverves for fornuftige penge" - udtaler Martin Skovgaard.
Big Wheels Super Car Challenge har Danmarks præmiere på Ring Djursland den 8. - 9. maj, hvor der bliver lagt hårdt ud med et 60 minutters løb, og mon ikke fårene nok skal blive skilt fra bukkene den weekend.
Til orientering så er reglerne for 60 minutters løbet, at der skal pittes for køreskift mindst en gang i perioden mellem det 15. og 45. minut, hvilket nok skal give nogle spænding i klassen.
Du kan sen mere om klassen på SuperCarChallenge.dk eller på Facebook hvor der faktisk er rigtig mange fine billeder af deltagernes biler og hvad det er de går og roder med.
Vi ses snart der ude på det sorte.
Super Car Challenge |
| |
 | |