Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Renault DTC Light Cup

Nyt navn i klassen

Renault DTC
Light Cup 

20/04/10 

Christian Siepmann stiller op i Renault DTC Light Cup
Den kommende sæson i Renault DTC Light Cup kommer til at byde på et helt nyt navn på de hjemlige asfaltbaner. Der Christian Siepmann, Århus, der har overtaget vinderbilen fra 2009-sæsonen.
 

”Jeg havde puslet med tanker om at købe en bil til gruppe N-klassen, men så fortalte Claus (Christensen, red.), at han ville sælge sin bil, og jeg kunne mærke, at Clioen ville passe mig bedre, så jeg slog til, allerede inden finalen var kørt sidste år,” forklarer Christian Siepmann.

Han har løbende haft berøring med motorsporten og hurtige. For godt tyve år siden var han selv aktiv indenfor rallysporten på Fyn. Så fungerede han som Porsche-mekaniker hos Skandinavisk Motor Company, inden han blev selvstændig med sit rengøringsfirma, og i de seneste tre sæsoner har han været med i kulissen omkring Claus Christensen, Århus, som han bl.a. har været sponsor for.

”Siden 2009-sæsonen sluttede, har jeg knoklet på for at få tingene på plads til den kommende sæson,” siger Christian Siepmann. ”Der er ti gange mere arbejde, end jeg regnede med, men efterhånden synes jeg, at vi er ved at være på plads i CS Racing, som teamet kommer til at hedde. Jeg har arbejdet meget på at få det til at fremstå flot.”

Men det er ikke kun elementerne omkring teamet, som århusianeren har fået på plads. Det er også blevet til tid bag rattet af den hurtige racerbil, der skal køre fire af årets seks afdelinger sammen med Danish Touringcar Championship.

”Jeg nåede at træne på Padborg Park i efteråret, inden det blev snevejr. Det sekventielle gearskifte skal lige ligge på rygraden, inden man kan give fuld gas. Jeg nåede at køre 70 omgange, og det kommer til at gå stærkere,” siger Christian Siepmann.

”Lige før påske skal jeg til racerskole på Jyllandsringen, og så har jeg booket test på både Padborg Park og Jyllandsringen, så jeg får den nødvendige træning, inden sæsonen starter.”

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Christian Siepmann
  • Jyllandsringen
  • 25/04/10 - Jyllandsringen - Renault DTC Light Cup - DM
  •