Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Magnussen og Elgaard til Perfection

Danish
Touringcar
Challenge 

06/04/10 

De mest vindende DTC-kørere bliver teamkolleger i 2010
I fodbold taler man om dynamitpuljer. I Danish Touringcar Championship og Scandinavian Touring Car Cup må man nærmest tale om et dynamitteam, når snakken går på det line-up, som Perfection Racing kunne præsentere tirsdag eftermiddag.
 

Jan Magnussen, England, og Casper Elgaard, Århus, skal køre to BMW 320si E90-modeller for teamet, og det er dermed de to mest vindende DTC-kørere, som stiller op for teamet, der får navnet Team Bauhaus Telesikring.
”Det bliver rigtig spændende at være med til starten på noget, som jeg er sikker på vil vokse sig rigtig stort. I år møder vi svenskerne i fire løb, men det bliver til mere fremover,” siger Casper Elgaard, der får en af sine stærke teamkammerater i DTC-karrieren.
”Jeg glæder mig meget til at komme i gang med det nye team. Jan og jeg har ofte talt om at køre i samme team. Vi tænkte så nok mest på langdistanceløb, men nu begynder vi her og hvem ved, hvad der så kan ske?”


(Foto: Torsten Palrum)

Også Jan Magnussen ser frem til at få startet sin danske sæson.
”Det er en ny situation i år med et nyt team, en ny teamkammerat og nye folk stort set over det hele,” siger den tidligere dobbelte mester. ”Men samtidigt er det nok de mest kompetente folk på området, som findes i Danmark, så jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang.”

”Vi går efter det hele! Både Scandinavian Touring Car Cup og DTC ... men nu må vi se. Vi ved jo ikke hvor gode svenskerne er, men de er sikkert gode, så vi skal tage os sammen. Men det gør vi også.”

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • Jan Magnussen
  • Perfection Racing
  • Jan Magnussen og Casper Elgaard teamkollegaer
  •