Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

KF3

Nicolai Sylvest overrasker igen med super præstation

KF3 
25/03/10 

Den kun 12-årige skoleelev, som til daglig går på Frederikssunds private realskole, var i sidste uge taget til en gokartbane lidt udenfor Milano i Italien for at deltage i det traditionsrige internationale løb, Trofeo Margutti, i karting i den internationale KF3-klasse. Dette var Nicolais blot anden start i klassen efter at være rykket op fra Cadett Junior, og selv om slutresultat blot blev til en 26. plads blandt de 70 startende, fik den unge gokartkører vist gode takter.
 

Sylvest Motorsport havde tilmeldt sig løbet for at give Nicolai Sylvest så meget træning som muligt, inden sæsonstarten herhjemme går i gang om få uger. Teamet havde lavet en aftale om deltagelse i dette løb med det engelske professionelle team Ricky Flynn Motorsort – en aftale, der var kommet i stand med hjælp fra en af teamets sponsorer, Becher-Madsen Service fra Ølstykke.

70 kørere fra alle verdenshjørner var tilmeldt løbet, hvor halvdelen ville gå videre til A-finalen. I tidtagningen kørte Nicolai Sylvest sig sensationelt ind som nummer 10, og i de tre kvalifikationsheat blev det til placeringer som nummer syv, fire og to. I det sidste kvalifikationsheat blev han kun overgået af den senere samlede vinder, den italienske fabrikskører Loris Spenelli, selvom Nicolai Sylvest kørte væsentlig hurtigere og hentede voldsomt ind på ham. Til sidst i løbet vandt italieneren med kun godt et sekunds forspring.


Nicolai Sylvest sammen med teamets mekanikere
(Foto: Sylvest Motorsport)

Dette resultat gjorde, at Nicolai Sylvest skulle starte i tredje startrække som nummer seks til næste dags præfinale, og i alle tre heats havde han endda sat tider blandt de tre hurtigste af alle. Dette superresultat ændrede med et løbet. Fra bare at have været en tur til Italien for at få lidt træning, var Nicolai Sylvest lige pludselig en kører, der kørte med om at komme på podiet.

”Det var bare fuldstændigt vildt,” fortæller Nicolai Sylvest.

Skæbnen ville desværre, at vejrguderne mente, at der skulle regn til, hvilket gjorde baneforholdene meget vanskelige. Det gjorde det heller ikke bedre, at der havde været tørt hele ugen, og Nicolai Sylvest derfor ikke havde kørt på banen i regnvejr.

Præfinalen blev kørt hjem med en 13. plads efter en påkørsel fra en medkører, og det blev slutplaceringen til finalen. Her måtte Nicolai Sylvest efter fire påkørsler tage til takke med en samlet 26. plads ud af i alt ca. 70 tilmeldte kørere. Dette var selvfølgelig ikke den bedste afslutning på en ellers super weekend, men alt taget i betragtning atter en super præstation af det unge talent.

Dette tegner rigtigt positivt til, når det går løs i den hjemlige løbsserie, som begynder i starten af april med Superkart-løbene i Vojens.

Sylvest Motorsport
Jesper Sylvest


Læs mere om:
  • Nicolai Sylvest
  •