JTCC mester vil i STCC |
Swedish Touring Car Championship 25/11/09
|
 |
Vinderen af 2009 mesterskabet i den svenske JTCC, Linus Ohlsson, har målsætningen for 2010 klar. Det er ganske simpelt. Det gælder om at finde en bil og dermed et sæde i STCC serien. Det er dog ikke helt lykkedes endnu, men i hvert fald et bilmærke har udtrykt interesse for Linus Ohlsson. Måske er han at finde i en Chevrolet i næste sæson. Der forhandles i øjeblikket om enten et sæde i en af Cruze bilerne, eller i en anden model i privat cuppen. |
|
| Svenske Linus Ohlsson er ikke til at styre i øjeblikket. Efter at have kørt 2 år i JTCC klassen, vandt han i år i tredje forsøg denne klasse. Og den kun 18 år gamle kører vil videre. Målet for næste sæson er at finde et sæde i STCC.
Men lige hvor og hvordan, forhandles der om i denne tid. Chevrolet Motorsport Sweden bekræfter at Linus Ohlsson har henvendt sig til dem, og at man forhandler. Chevrolet Motorsport Sweden arbejder i øjeblikket på at få fat i et antal af den nye Cruze model til STCC serien. Men intet er endnu afgjort. Kan man få det til at hænge sammen, afviser man ikke at udvide teamet med en bil mere end oprindeligt planlagt, og det er muligt at Linus Ohlsson kan få et sæde i en af disse biler.
Lykkedes det ikke at få puslespillet til at hænge sammen, er en anden mulighed at Linus Ohlsson - også for Chevrolet Motorsport Sweden - kan stille op i privatcuppen. Der forhandles i øjeblikket men spørgsmålet er dog hvordan man får budgetterne til at hænge sammen. Dons
 |
| |
 | |