Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car SS2

Honda ProRacing fik et fornuftigt Grand Prix

Special Saloon Car
SS2 

02/09/09 

Som mange andre havde Borum og Co. i Honda ProRacing set frem til årets Grand Prix på Jyllands ringen. Honda Integra'en trak ok på Padborg Park, men den kunne have gjort det endnu bedre mente Borum. Christian blev tilkaldt og der blev bestilt tid på rullefeltet hos Bavnevejens auto. Den startede med at have 280 hk, altså 22 hk mindre end sidst der var blevet målt.
 

Årsagen blev hurtigt fundet, der var nemlig kommet en ny benzinpumpe på, med en meget anderledes karakteristik end den gamle. Efter 1,5 time på rullefelt var effekten igen over de 300 hk, ikke dårligt af en 2 liters sugemotor i en 11 år gammel bil.

Indsatsen bar frugt, da Borum gik ud og satte pole position i SS2 i første tidtagning, noget teamet ikke har været forvendt med før. "15 minutter til at sætte en god tid, er ikke meget når noget af tiden bliver stjålet af en safetycar, men det lykkedes" udtalte Borum.

I anden tidtagning lykkedes det igen for Borum at holde Vejby bag sig, men Nicolai Sørensen satte en rigtig flot tid, og henviste Borum til en startplacering som nr 2 i SS2 med 0,045 sekund.


Det så godt ud for Borum efter de 2 tidtagninger.
(Foto: www.keldolfert.dk)

Første heat gik godt de første mange omgange, kampen mellem Vejby og Borum var som sædvanlig tæt, men til sidst måtte Borum strække våben og lade Vejby komme forbi. "Mine dæk blev alt for varme, og da der kom en langsomkørende i vejen for os, smuttede Vejby indenom", forklarede Borum efter heatet.

Heat 2 blev en særdeles kort affære for Borum, starten går faktisk rigtigt godt, lige indtil der bliver skiftet til 3. gear, så er der bare ingen forbindelse til de trækkende forhjul. Borum parkerer pænt inde på indercirklen ved sving 2, og kan nyde det flotte vejr og resten af heatet derfra.
Problemet viste sig at være en gammel kending fra Jyllandsringen: et knækket trækakselhoved. Nøjagtig det samme skete til Grand Prixet på Jyllandsringen i 2008, dengang var det venstre side, nu var det højre der knækkede.


Billedet af et knækket trækakselhovedet, ikke særlig spændende at se på, men til gengæld umuligt at køre med.
(Foto: www.keldolfert.dk)

"Det er trods alt småting, specielt når man ser det grimme uheld Frederik Holm havde på sidste omgang." siger Borum.

Hele team Honda ProRacing håber at se Frederik Holm tilbage på banen i sin Trophy, for den klæder SSC klassen rigtigt godt.

Der er nu en enkelt raceweekend tilbage for SSC feltet, og det er Ring Djursland den 5.- 6. september. Med lidt held kan Borum avancere fra sin 4. plads i klassementen i SS2, men mon ikke både Nicolai Sørensen og Erik Skovbjerg, der ligger 2'er og 3'er lige nu, vil gøre deres til at forhindre det? Med andre ord der er lagt op til spændende ræs i SS2 klassen igen.

Honda ProRacing, www.proracing.dk
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jakob Borum
  • Honda ProRacing
  • Jyllandsringen
  • 09/08/23 - Jyllandsringen - Special Saloon
  •