Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Renault

Q & A - Robert Björkman

Formel Renault 
09/04/02 

Formel RenaultSvenskeren Robert Björkman der sidste år stod for en del af presset mod de hurtige Team Den Blå Avis-racere i Formel Renault-klassen, er ved at gøre klar til en ny sæson. Men der er en hel del detaljer som ikke er faldet på plads endnu. Robert har taget sig tid til at svare på nogle spørgsmål om Formel Renault, sæsonen 2001 - og ikke mindst om perspektiverne for 2002.
 

Svenskeren er blevet sat i forbindelse med især Team Vision Racing, men der er ikke nogen kontrakt der er underskrevet. Men svenskeren er opsat på at forbedre sin 3. plads fra sidste års mesterskab.

- Du sluttede som nummer tre i det danske mesterskab, og sikrede sig en sejr undervejs. Forventede du dig mere af sæsonen, eller gik det efter planen?

"Min plan sidste år gik på at vinde mesterskabet. Jeg kom fra en tredjeplads i det tyske Formel Ford-mesterskab og mente at jeg mindst burde være i top-3. Jeg havde ingen kendskab til de danske baner, og havde for lidt penge til at teste, mens Den Blå Avis havde penge, kendskab og gode mekanikere. Det var umuligt at kæmpe på lige fod. Hvis de havde en dårlig dag kunne jeg overraske, men ellers var det meget hårdt. Sejren var vigtig, ikke kun for mig men for os alle, da vi kunne se at vi var i stand til at slå Den Blå Avis. Men for mig var det vigtigste løb på Anderstorp hvor jeg startede sidst i det andet løb. Mistede motoren i starten og kørte mig op på andenpladen med ødelagte regnvejrsdæk på tør asfalt. Det er ikke resultatet - det er hvordan man får resultatet!"


Robert Björkman sikrede sig en enkelt sejr på Jyllands-Ringen samt flere podiepladser
(Foto: Motorsporten.dk)

- Du ser ud til at skifte til det nye Team Vision Racing - hvilke visioner har teamet?

"Vision Racing er et meget proffesionelt team. Deres mål er at være de bedste. Vi forhandler dog stadig, så jeg kan ikke sige mere i øjeblikket."

- Hvad er dit mål i den nye sæson?

"Jeg har ikke fundet alle mine sponsorer endnu, så jeg kan stadig ikke engang sige hvilke løb jeg er med i. Men mit mål er altid sejren!"

- Har du testet i de sidste uger?

"Min første test er på Knutstorp fra den 6. april [se yderligere om dette]. Jeg har fundet nogle gode setup muligheder som vi skal teste der. Vi må vente og se hvordan det går.

- Har du tænkt dig at gå videre til det europæiske mesterskab i nogle løb i 2002?

"Det eneste løb i Euro-serien på Anderstorp er det eneste jeg gerne vil køre i serien. Hvis jeg havde pengene til det, ville jeg gerne køre flere."


Björkman testede for et andet team på Knutstorp - et team omgivet af en del mystik om hvem der stod bag!
(Foto: Motorsporten.dk)

- Formel Renault er på vej til at udvidde i Sverige - hvordan ser du den udvikling?

"Det er meget positivt. Vi behøver en klasse der kan erstatte Formel 3 som er meget dyr. Jeg håber at Svenska Bilsports Förbundet ser mulighederne i det."

- Hvordan vurderer du niveauet i den danske Formel Renault-klasse?

"Hvis Euro-serien kommer til Ring Djursland vil en dansk kører kunne vinde, men hvis vi er udenfor Danmark tror jeg ikke vi har muligheden for endda at komme i top-10. Jeg ved at teams som Jenzer Motorsport arbejder og tester mellem 25 til 40 dage om året. Jeg testede kun en dag sidste år på Knutstorp i regn."

- Hvem vil du anse for at være din mulige værste rival i det danske mesterskab?

"Nu er det jo ikke sikkert om hviken serie jeg kommer til at køre, så det er svært at sige. Men jeg tror at det danske mesterskab vil stå mellem Den Blå Avis, Team Formula Sport og Vision Racing."

- Og så til sidst: hvad er din drøm for fremtiden som racerkører?

"Hvis jeg ikke får en god manager ellerr sponsorer så er jeg bange for at jeg ikke kan være så længe på dette niveau. Men min drøm er at køre race og at vinde. Også selvom det er en Formel-racer eller en almindelig racer - det gør ikke noget."

Du kan finde yderligere oplysninger om Robert Björkman på hans hjemmeside - robertbjorkman.com.


Udsigt til en ny sæson - men kortene er ikke faldet på plads endnu
(Foto: Motorsporten.dk)

Benji