Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTC Cup

Kasper Jensen scorede årets første podieplacering

DTC Cup 
26/05/09 

Som dagen skred frem avancerede Kasper Jensen støt og roligt op i det generelle resultat, hvor han sluttede lige udenfor top 10 i finalen. Men det var en hård kamp.
 

”Vi havde nogle dæk, vi var lidt utrygge ved efter tidtagningen, og dem valgte vi ikke at sætte på til heat tre, så jeg kørte på de dæk, jeg kvalede min hurtigste tid ind på, og som jeg havde brugt i heat to,” forklarer Kasper Jensen om det afsluttende heat. ”Dækkene døde relativt hurtigt i heat tre, og det gjorde så, at jeg skulle kæmpe en del med bilen i den sidste halvdel af finalen. Så det var hårdt at komme til den podieplacering, men det lykkedes jo. Selv om jeg ikke stod øverst på pallen, så er jeg okay tilfreds med dette her resultat.”


Kasper Jensen kørte årets første podieplacering hjem.
(Foto: JM Racing)

JM Racing var også repræsenteret af Jens Ole Mathiesen (Grindsted), som for anden gang var med i et løb i Danish Touringcar Championship.

”Jeg synes stadigvæk, at jeg lærer noget af dette her,” siger den tidligere Special Saloon Car-kører. ”Jeg fik da en drabelig kamp i sidste heat med John Hansen, men jeg havde valgt en forkert gearing, og det gjorde, at jeg ikke kunne følge med. Det skal vi have lavet om til næste gang. Det bliver noget bedre næste gang.”

Da DTC-sæsonen begyndte først på måneden, kunne Jens Ole Mathiesen krydse målstregen som bedste Invitation Only-kører i alle tre løb. Det blev ikke tilfældet på Padborg Park, hvor han måtte udgå af det andet heat.

”Der sker det, at vi bliver en stor stak for enden af langsiden i andet heat, og det gør så, at der bliver skubbet,” forklarer Jens Ole Mathiesen.


Jens Ole Mathiesen kom tilbage i finalen efter at være udgået forinden.
(Foto: JM Racing)

”Det var race incident, andet var det ikke. Men det gjorde så, at styrestangen til mit ene forhjul blev bøjet, så jeg ikke havde mulighed for at fuldføre. Jeg skulle bare forsøge at holde den på vejen, og så valgte jeg at køre ind, så mekanikerne kunne få den lavet ordentlig til det sidste løb. De har bare gjort et ordentligt stykke arbejde, for bilen kørte bare perfekt bagefter.”

JM Racing

Læs mere om:
  • Jens Ole Mathiesen
  • Kasper Juul Jensen
  • JM Racing
  • Padborg Park
  • 24/05/09 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge
  •