Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Formel 1-oplevelse hos Team Telesikring Racing

Diverse 
26/06/08 

Ved weekendens DTC-race på Padborg Park vil Team Telesikring Racing kunne præsentere det danske motorsportspublikum for en helt unik oplevelse i form af en meget speciel racerbil.
 

Team Telesikring Racing præsenterer en af Vodafone McLaren Mercedes’ Formel 1-racere ved weekendens løb på Padborg Park

Normalt er det Tom Pedersens og Peter Agers BMW-racere fra DTC-klassen, der er de eneste racerbiler i Team Telesikring Racings telt i paddockområdet, men på søndag vil man også kunne præsentere en Formel 1-racerbil.

Alle kan kikke på
Rent konkret er der tale om en Vodafone McLaren Mercedes magen til dem, man normalt kun kan opleve på fjernsynet, når Lewis Hamilton og Heikki Kovalainen kæmper om verdensmesterskabet.
- Takket være den sponsorgruppe, som står bag Team Telesikring Racing, er det lykkedes os at få adgang til Formel 1-raceren, som i løbet af sæsonen i år faktisk kun vil blive udstillet få andre steder i verden, siger teamchef Dannie Bergmann fra Team Telesikring Racing.
- Vi vil naturligvis præsentere alle vores sponsorer og gæster for bilen, men hele det danske motorsportspublikum skal selvfølgelig ikke snydes for muligheden for at kunne opleve en Formel 1-racer på tæt hold, så de er hermed også inviteret til at besøge Team Telesikring Racing og at kikke nærmere på racerbilen.

Bagom en Formel 1-racer
Udstillingen af Formel 1-raceren sker i samarbejde med de tre virksomheder Unimerco, Bila og Mazak, der alle har det til fælles, at de leverer udstyr til produktionsvirksomheder, der arbejder med forarbejdning af metalemner.
Således har Mazak siden 1999 været officiel leverandør til Vodafone McLaren Mercedes, hvor man hvert år stiller 27 CNC-styrede maskiner til rådighed på teamets fabrik i Woking i England. Her anvendes maskinerne blandt andet til at fremstille hjulophæng, transmissioner samt dele til bremser og gearkasser – alt sammen komponenter, der ender med at indgå i det højteknologiske puslespil, som en Formel 1-racer er.

På Padborg Park bliver der også mulighed for at komme bagom produktionen af en Formel 1-racer, da Mazak kan berette om sine kompetencer, Unimerco vil præsentere eksempler på sine skærende værktøjer, mens Bila præsenterer arbejdende robotceller til montage af bearbejdede metalkomponenter.
Kendetegnene for de tre virksomheder er, at de inden for hvert af deres områder er markedsledere – i øvrigt ligesom det er en kører fra Team Telesikring Racing, der er i front for årets Danish Touringcar Championship.

Team Telesikring Racing


Læs mere om:
  • Team Telesikring Racing
  • Padborg Park
  • 29/06/08 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  •