Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Special Saloon Car Festival 2008

Special Saloon 
16/06/08 

Der er nogle motorløb der er vigtigere end andre, og der er nogle motorløb som man bare skal opleve, i disse kategorier hører Special Saloon Car Festivalen på Ring Djursland, der køres den kommende weekend.
 

Special Saloon Car Festivalen er nu blevet en årlig tilbagevendende begivenhed, som vokser sig større år for år.
Interessen for Special Saloon Car (SSC) er stødt stigende her i Danmark, hvor deltagerantallet øges næsten fra løb til løb, selv om klassen er en af de ældste i landet.
Med den øgede interesse, og de store felter, byder klassen nu på nogle af de mest spændende løb inden for dansk motorsport, i klassen hvor 'hjemmetunerne' har næsten frit spil.


Special Saloon Car felterne er nu større og mere spændende end nogensinde før.
(Foto: Motorsporten.dk)

Netop det med 'hjemmetunerne' står som en garant for nogle meget specielle biler, både hvad angår den rent mekaniske tuning, men da bestemt også hvad angår karrosserituningen - her har fantasien frit spil udi de aerodynamiske tiltag og de brede skærmes paradis.

Disse spændende biler kan opleves den kommende weekend på Ring Djursland til 2008 udgaven af Special Saloon Car Festivalen.

Men Special Saloon Car klassen bliver ikke de eneste biler på den spændende bane, de får selskab af Spezial Tourenwagen Trophy (STT) klassen - deres tyske modstykke - og deres biler er bestemt heller ikke kedelige at se på.


Joachim Bunkus er blandt de STT kørere der den kommende weekend gæster Ring Djursland. Han vandt STT mesterskabet 2007 i sin temmelig ombyggede Triumph Dolomite.
(Foto: STT / Jürgen Holzer / arp-foto.de)

STT kørerne gæstede sidste år, for første gang, Special Saloon Car Festivalen på Ring Djursland. Det blev de så begejstret for, at allerede indet de tog hjem, lovede de at komme igen i år - og det løfte holder de.
På den foreløbige deltagerliste er der allerede 18 kørere, og de kommer med en bred vifte at de bedste tyske 'power-racere'.

Special Saloon Car Festivalen handler dog ikke kun om SSC og STT racere, for weekenden tæller også med til mesterskabet i historisk motorsport, som stiller med hele paletten denne gang.
Her er alt lige fra de historiske formel racere og frem til standard og GT biler fra 1976.


De historiske racere i klassen op til 1971 kæmper tæt om placeringerne = underholdning for alle pengene.
(Foto: Motorsporten.dk)

Tro nu ikke at deltagerne i de historiske klasser kun kører opvisningsløb, for det er bestemt ikke tilfældet. Der bliver i mange tilfælde kæmpet både lige så hårdt og tæt som da bilerne var nye!

Så kom på Ring Djursland den kommende weekend, det kan næsten ikke blive mere spændende med både Special Saloon Car, Spezial Tourenwagen Trophy og historisk motorsport på programmet.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 22/06/08 - Ring Djursland - Special Saloon
  •