Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

207 Spider Cup - DK

Søren Zylauv fortsat med i toppen

207 Spider Cup
DK 

13/06/08 

207 Spider CupRacertalentet Søren Zylauv, der i år kører Peugeot Spider Cup for Team Den Blå Avis, måtte denne weekend afgive den delte føring i den nye racerklasse med ens sportsvogne. Trods de udeblevne topresultater er Holsted-køreren optimistisk efter en weekend med masser af dramatik.
 

Lørdag kørte de 16 startende kørere kvalifikation, og her endte Søren Zylauv som nummer ni. Selvom placeringen ikke levede op til talentets resultater i år, var den 20-årige kører godt tilfreds.


(Foto: Kim Igel)

- Det er selvfølgelig ikke optimalt at starte midt i feltet, men tiderne var ret tætte, og jeg skulle ikke have kørt andet end to tiendedele af et sekund hurtigere, så var jeg femmer, siger Søren Zylauv.

Til gengæld fik Zylauv lov til at vise overhalinger og arbejde for placeringerne i weekendens første løb. Her kørte Team Den Blå Avis-køreren sig frem til en formidabel fjerdeplads efter vinderen Ronny Wechselberger, Steffen Møller og Tommy Schröter.

I søndagens løb skulle Søren Zylauv så starte som nummer fire. Efter en god start og andres uheld er Zylauv med helt fremme. Under et overhalingsforsøg af David Falch rammer de to konkurrenter hinanden i hvad der ligner en misforståelse, hvilket sætter Zylauv noget tilbage. Oveni uheldet får Zylauv en straf for påkørsel af Falch og han ender på en ottendeplads.

- Jeg ser, at David prøver at komme forbi, men da jeg ikke kan se ham i spejlene mere, drejer jeg ind i svinget og rammer ham. Vi mister begge tid på det, så det er lidt hårdt at jeg også får en straf for det. Uheldet tager i hvert fald mine muligheder for en podieplads fra mig, siger Søren Zylauv.


(Foto: Kim Igel)

Samlet set ligger Søren Zylauv på en andenplads efter weekendens to løb. Næste afdeling i Peugeot Spider Cup køres den 29. juni på Padborg Park.

Team Den Blå Avis

Læs mere om:
  • Søren Zylauv
  • Team Den Blå Avis
  • Jyllandsringen
  • 08/06/08 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK
  •