Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Suzuki Swift Challenge

Invitation til motorsportsevent

Swift Challenge 
15/05/08 

- for Suzuki Swift den 11. juni på Padborg Park
Suzuki Swift Challenge bliver en realitet fra 2009 – og initiativtageren, Jørgen Hansen, Skærbæk, kan allerede nu mønstre 10 biler til klassen.
 

- Selvfølgelig tager det tid at få noget nyt i gang, men det koncept, vi vil køre efter, tiltaler mange. Masser af køretid og det hele afviklet på en og samme dag, er det som efterspørges af kørerne i den nye serie, fortæller Jørgen Hansen, der allerede i år har sat skub i klassen.

Dette understreges af en invitation til event på Padborg Park den 11. juni. På denne dag har Jørgen Hansen, i samarbejde med Motor Sport Sønderjylland, inviteret alle Suzuki Swift kørere i Danmark til at komme på banen for at køre event – vise bilerne frem for pressen, som vil være til stede.
Dagen har karakter af en event – altså ikke træning eller test, men med masser af muligheder for at prøve bilerne af på banen, og give den fremmødte presse en mulig-hed for at få en tur på Padborg Park.

Som event køres også konceptet igennem for næste år med to gange træning, poleposition og to gange prøvestart.

Arrangementet den 11. juni er gratis for kørere i Suzuki Swift, og dagen indeholder både tid til kørsel og hygge.
Det er vigtigt for Jørgen Hansen at understrege, at der hverken skal køres race eller ødelægges biler, men gøres reklame for klassen og for Suzuki Swift som banebil.

Klassen har i øvrigt snigpremiere i år, idet klassen indgår som Suzuki Mini Challenge i en række klubløb, som arrangeres af Motor Sport Sønderjylland, og vil være med som egentlig DASU-klasse ved afslutningsløbet på Padborg Park den 4. og 5. oktober.

I mellemtiden kan alle kørere i de spændende små racere køre med i klubløb – med begrænsninger på støjen – og her køres der løb den 9. august og 27. september.

Suzuki Swift Challenge har hjemmesiden SuzukiRacing.dk, hvor alle oplysninger om arrangementet den 11. juni kan hentes.

Informationer om klubløb kan findes på Motor Sport Sønderjyllands hjemmeside

Holger Møller-Nielsen


Læs mere om Suzuki Swift Challenge
Læs mere om:
  • Padborg Park
  •