Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Træf

Der venter bilelskere i alle aldre en stor oplevelse

Træf 
18/04/08 

når Ferrari Days 2008 finder sted den sidste weekend i april
I den sidste weekend i april måned afholdes Ferrari Days på FDM Jyllandsringen. Der forventes op imod 100 Ferrari og Maserati på den midtjydske racerbane og publikum kan, omend mod betaling (der ubeskåret går til Børnefonden), få en køretur i en af de eksotiske sportsvogne.
 

Danmarks officielle importør af Ferrari og Maserati Formula Automobile inviterer i samarbejde med DTC til fart-fest på Jyllandsringen. Det forventes at op mod 100 Ferrari og Maserati finder vej til den midtjyske bane.


Kom til Jyllandsringen og prøv en tur i en Ferrari F430 Scuderia.

En del af et særligt univers
Theis Frederik Gronemann – Formula Automobile: ”Når man køber en Ferrari, køber man ikke bare en hurtig bil”. Man køber en drøm og bliver en del af et helt unikt univers. Et univers hvor passionen for Ferrari og Ferraris værdier er fremherskende. Et univers af gode oplevelser. Med Ferrari Days ønsker vi at give vores kunder en stor oplevelse. Vi har derfor bl.a engageret 3 professionelle instruktører fra Ferrari i Italien, som kommer og instruerer vores gæster i korrekt banekørsel. På den måde kan vores kunder få en idé om, hvor stort et potentiale deres bil i virkeligheden har.”

Køb en tur
Ferrari Days er ikke kun sjov for ejere af Ferrari og Maserati. FDM Jyllandsringen åbner portene for publikum både lørdag og søndag kl. 1000. At se FDM Jyllandsringen iklædt rød fra Italien er i sig selv et skue og en fryd for øjne og ører, men Ferrari Days giver også publikum mulighed for at opleve en Ferrari set indefra - og i fuld fart. Det bliver muligt at købe en tur i en af de mange Maserati eller Ferrari. Af biler som er tilmeldt kørsel med publikum kan Ferrari 360, F430 og 599 GTB nævnes. Priserne kommer til at ligge mellem 300,- og 1500,- kroner og der bliver rift om pladserne, så det gælder om at være hurtig.


Ferrari Challenge feltet ved Copenhagen Historic Grand Prix 2007 i Fælledparken.

Alle indtægter fra publikumsturene går ubeskåret til Børnefonden.

For de som ikke har mulighed for at besøge Jyllandsringen er der stadig en god chance for at opleve en anselig mængde af de italienske biler. Lørdag morgen kører de biler, som har hjemme på Sjælland nemlig i samlet kortege mod Jyllandsringen. Der er afgang fra Formula Automobile i Allerød kl. 700, og der er indlagt ”pit stops” på følgende steder:

0700: Shell, Karlslunde
0830: OK på Storebæltsvej, Korsør
0950: Statoil på transportvej, Vejle

Masser af motorsport
Havde det ikke været for motorsporten, havde vi hverken Ferrari eller Maserati eksisteret i dag. Motorsport bliver der masser af på Jyllandsringen den 26. og 27. april. Weekenden vil danne ramme om præsentationen af DTC-feltet 2008, ligesom sæsonens første race i Ferrari Challenge Scandinavia (FSC) vil finde sted. Det forventes at ca. 25 biler stiller til start til FSC-premieren. Der køres kvalifikation lørdag og to løb søndag.

Alle teams i DTC vil desuden benytte weekenden til at test det nye materiel og give kørerne mulighed for at finde sig til rette i deres nye biler.

Billetter til Ferrari Days kan købes på www.dtc-net.dk

Ferrari Days 2008
Formula Automobile


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  •