Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel BMW

Flot Formel BMW test af Kevin Magnussen

Formel BMW 
21/12/07 

Kevin Magnussen leverede en flot præstation, da han onsdag og torsdag testede en Formel BMW for Team Motaworld på Formel 1 banen Circuit de Catalunya ved Barcelona, Spanien.
 

Ved testen, der var kommet i stand via et sponsorat fra Alterna Group, viste den 15 årige søn af racerstjernen Jan Magnussen, at han, til trods for at dette var hans første test, kan levere at flot og professionelt stykke arbejde. Ved de to dages test arbejdede Kevin sig ned i tiderne og var ganske imponerende kun ca. 1,5 sekund efter de hurtigste, da testen sluttede. Testen var udelukkende sat i stand for at give Kevin så meget erfaring i formel biler som muligt, inden han næste år skal debutere i Formel Ford.


(Foto: Jan Kaiser)

”Jeg er rigtig glad” fortalte Kevin Magnussen efter testen. ”Normalt ville jeg ikke være tilfreds med at slutte som nummer 15-18 stykker, men når jeg tænker på, at det var første gang jeg kørte i en formel bil med downforce, ja så er jeg rigtig glad. Nogle af svingene blev taget med over 200 km/t, så det skulle jeg selvfølgelig også vænne mig til – det er jo en del hurtigere end jeg er vant til fra gokart! Til at starte med manglede jeg 8 sekunder til de hurtigste, men jeg lærte en masse under testen og arbejdede mig stille og roligt ned i tiderne og det endte med, at min bedste tid kun var ca. 1,5 sekund fra de hurtigste. Og når man tænker på, at det er en lang bane, så er 1,5 sekund ikke så meget, så jeg er rigtig, rigtig glad. Nu kan jeg bare ikke vente på, at få lov at prøve sådan en bil igen.”


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Motaworld Racing
  • Circuit de Catalunya
  •