Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Baner

Motorsportsdagen på Ring Djursland

Baner 
18/11/07 

- var et stort tilløbsstykke
Fonden Ring Djursland Motorsport og Djursland Motor Klub Autosport fejrede i går sidstnævntes 50 års jubilæum som aktiv motorklub, det skete ved Motorsportsdagen på Ring Djursland.
 

Dagen igennem var der mange besøgende, som udover at se de mange udstillede racerbiler, også fik en kærkommen lejlighed for at hilse på nogle af de kørere der stiller op med dem på de danske baner.
Her var stort set alle klasser repræsenteret, så for eventuelt interesserede nye kørere var der mulighed for at sammenligne både de forskellige klasser, samt ikke mindst få en snak om økonomien bag dem.


Variationen blandt de udstillede biler var stor, her ses en Le Mans Porsche sammen med en Crosscart.
(Foto: Motorsporten.dk)

Nu var det dog ikke kun racerbiler der var udstillet i forbindelse med Motorsportsdagen, også mange af de øvrige motorsportsklasser var flot repræsenteret, og talt op på antallet enheder var go kark kørerne nok de flittigste udstillere af både deres karts, samt ikke mindst deres mange flotte præmier.


Carina Christensen viste at det ikke kun er drenge der kan tage pokaler i Go Kart klasserne.
(Foto: Motorsporten.dk)

Motorcykelfolket holdt også fanen højt på Ring Djursland, en bane de flittigt benytter, og de udstillede både nye og gamle motorcykler fra både Road Racing, Moto Cross og Trial klasserne - der var bestemt noget for alle at kigge på!


Der var næsten mere snak rundt om veteran motorcyklerne, end der var om nutidens racere.
(Foto: Motorsporten.dk)

Men selv om alle racerne tiltrak stor opmærksomhed, så var dagens store trækplaster helt klart da bogen "Ring Djursland - en udfordring for alle" blev præsenteret.


Morten Alstrup præsenterede sin nyeste bog:
Ring Djursland - en udfordring for alle.
(Foto: Motorsporten.dk)

Dels præsenterede forfatteren Morten Alstrup bogen, sammen med sin faste speakerkollega Bo Caspersen, dels var der nogle af de mange tidligere kørere og andre involverede i bogens tilblivelse, der underholdt med nogle af de mange anekdoter der ikke kom med i bogen.

Dette indslag var til både stor oplysning, og megen moro, for de mange der overværede bog præsentationen.


Bo Caspersen på en vanskelig opgave - dels at skulle interviewe 'Rouladetyven' og samtidig skulle holde masken!
At Carl Erik Kristensen har mange øgenavne ved alle, mest kendt er nok Calle, Burton og Gamle K, men igår blev det afsløret at han også bærer navnet 'Rouladetyven'.
(Foto: Motorsporten.dk)

Motorsportsdagen markerede afslutningen på sæsonen 2007 for både DMKA og Ring Djursland, men samarbejdet fortsætter naturligvis næste år, hvor der er planlagt fem weekender med aktivitet på den spændende bane.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Morten Alstrup
  • Ring Djursland
  •  



    FDM testdag