Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Den Blå Avis MC 600 Challenge

Designa Racing med i kampen

MC600
Challenge 

09/05/07 

- om topplaceringerne i Den Blå Avis MC600 Challenge
Jyllandsringen lagde bane til den 1. afdeling af Den Blå Avis MC600 Challenge d. 5. og 6. maj 2007 med 2 gældende løb søndag. Sæsonen tegner til nogle spændende og tætte løb med intense placeringskampe fordelt ned gennem hele feltet med de 18 faste kørere samt wildcard deltagerne fordelt over hele sæsonen. Der var 20 kørere til start i 1. afdeling.
 

Designa Racings kørere opnåede i 1. afdeling over de 2 løb søndag følgende resultater: Steven Tirsgaard kørte sig ind på henholdsvis 1. og 2. pladsen. Allan Howard nr. 4 i begge løb. Steen Hansen placerede sig som nr. 6 og 7. Ole Kristiansen nr. 11. i 1. løb og udgik i løb nr. 2. Gæstekører Søren Bille blev nr. 15 i begge løb.

Designa Racing har også tænkt sig at sætte deres præg på begivenhederne i Den Blå Avis MC600 Challenge i de kommende afdelinger på deres flotte rød/sorte Yamaha YZF R6ere. 1. afdeling viste, at der virkelig bliver kamp om placeringerne til de næste løb.

Lørdagens tidtagning gav følgende startplaceringer til 1. løb søndag: Steven start nr. 3, Steen nr. 4, Allan nr. 5, Ole nr. 10 og Søren Bille startede fra en placering som nr. 14.

Steven Tirsgaard indledte straks jagten på Kim Phillip og Thomas Harding fra starten af 1. løb søndag, og efter nogle omgange kom han forbi Thomas Harding, hvorefter han kørte op til Kim Phillip, der blev passeret på allersidste omgang og holdt til det ternede flag – undervejs satte Steven ny banerekord, der gav han startplacering som nr. 1 i 2. løb. Straks efter starten på 2. løb blev han passeret af Kim Phillip, der ikke senere gave denne placering fra sig, men Steven holdt sin placering som nr. 2 til passage af målstregen efter 13 omgange. Det var en rigtig god start på sæsonen, og det tegner til nogle meget spændende dueller resten af sæsonen.

Allan Howard startede som omtalt fra 5. pladsen og undervejs i løbet havde han nogle drabelige dueller med andre kørere i feltet, og herunder brækkede koblingsgrebet, og han måtte køre flere omgange uden mulighed for brug af koblingen. Uden koblingsgreb foretog han nogle overhalinger og sluttede på en placering som nr. 4. Han startede som nr. 4 i 2. løb og kørte endnu en 4. plads hjem, hvor han igen holdt flere af de rutinerede kørere bag sig ved passage af målstregen. Det var en rigtig god start i hans nye team Designa Racing.

Steen Hansen startede fra en placering som nr. 4 i 1. løb søndag formiddag, men han måtte lade 2 passere forbi undervejs i løbet for at slutte som nr. 6 med god afstand til 7 pladsen. Til 2. løb søndag startede Steen fra en placering som nr. 7, og det blev også denne placering ved det ternede flag igen med god luft både fremefter og bagud, hvorfor R6eren også lige skulle en tur op på baghjulet hen gennem opløbsstrækningen. Steen skal gerne lidt længere frem i feltet, idet kapaciteten er til det, og vi er ikke i tvivl om, at det også lykkes hen over sommeren.

Ole Kristiansen havde også sin første start i Den Blå Avis MC600 Challenge for Designa Racing, hvor han til det første løb havde en startplacering som nr. 10, undervejs i løbet måtte Ole dog afgive 1 placering og sluttede som nr. 11. Til eftermiddagens løb startede Ole fra en placering som nr. 11, men efter nogle omgange havde han en forhjulsudskridning og endte ude i sandet, efter et forsøg på opkørsel i feltet. Ole har utroligt hurtigt efter genoptagelse af sin road racing karriere fundet rytmen igen, og det bliver spændende at følge ham i resten af sæsonen.

Designa Racings wildcard kører Søren Bille startede fra en placering som nr. 14, og han havde ligeledes sine dueller undervejs i løbet for at slutte som nr. 15 ved det ternede flag. Han havde startplacering som nr.15 til det 2. løb søndag eftermiddag, hvor han igen sluttede på en plads som nr. 15, men med en sluttid, der var 3 sekunder hurtigere end under formiddagens løb. Søren har kun et par gange kørt på Jyllandsringen tidligere, og han vil givet få nogle hurtigere omgangstider med yderligere tilvænning til banen.


(Foto: Team Designa)

I den samlede pointstilling efter 1. afdeling er Designa Racings placering:

Steven Tirsgaard 45 point 1 plads delt.
Allan Howard 26 point 4 plads.
Steen Hansen 19 point 6 plads delt.
Ole Kristiansen 5 point 13 plads delt.

Nu ser Designa Racing med spænding og fortrøstning frem til næste afdeling i Den Blå Avis MC600 Challenge d. 2. og 3. juni på Jyllandsringen.

Muligvis er der et par af kørerne, der skal til DM på Ring Djursland i den kommende weekend.

Team Designa Racing

Læs mere om:
  • Team Designa Køkken
  • Jyllandsringen
  • 06/05/07 - Jyllandsringen - MC600 Challenge
  •