Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup

Petter Granlund ud af Brians skygge

Clio Cup 
25/09/06 

Clio CupMed godt 200 gæster fra Q8 Oils havde Pro Four Racing set frem til et spændende løb på den anden dag af Padborg Super Prix. Med gode startpositioner til både Brian Mikkelsen og Petter Granlund var der lagt op til gode dyster i top 10.
 

Men det er ikke altid at de gode intentioner rækker helt frem til målstregen – endsige når helskindet gennem den første omgang i løbet. Allerede i første sving var der en god del kaos, men det fortsatte også gennem sving to, hvor den tætte kamp sendte Brian Mikkelsen ud for at slå græs. Han reddede situationen pænt og måtte kun afgive en enkelt plads, men nu var det til gengæld som om tonen var lagt.

Der blev en del skubben og puffen mellem Lille Larsen og Brian som hver især to gange blev idømt strafbaner. Den slags koster tid, og det gav plads til at Petter Granlund sammen med andre kunne smutte forbi.


Petter Granlund i Audi-kurven
(Foto: Spider-Web.dk)

For Petter Granlund betød det årets bedste placering som nummer fire, mens Brian måtte indkassere en skuffende 9. plads. I den samlede stilling rykkede Lille Larsen op på fjerdepladsen og ligger nu syv point foran Brian Mikkelsen.

Thomas Wulff kørte et flot løb, hvor den manglende rutine på Padborg begyndte at træde i baggrunden, så der kunne inviteres op til dans. Thomas kørte meget gode og konstante omgangstider, så der er absolut potentiale i ham til at pudse formen og stilen af og så blande sig i toppen.

PF-Racing

Læs også:
Resultaterne fra Padborg Super Prix - Heat 2
Resultaterne fra Padborg Super Prix - Heat 1
Læs mere om:
  • Petter Granlund
  • Pro-Four-Racing
  • Padborg Park
  • 24/09/06 - Padborg Park - Clio Cup - DK
  •