Manta Magic comeback |
Rally Sprint 04/07/06
|
 |
- på steghed asfalt Rallysæsonen 2006 er først lige startet for Team Manta Magic’s vedkommende, og løbet hvor Niels Jørgen og Allan Post for første gang i år skulle sidde sammen i Manta’en var 2. afdeling af det populære Yokohama Mesterskabet Vest – i et industrikvarter i Hobro. |
|
| Temperaturen måleren viste ingen nåde den dag – steghedt flot sommervejr og kørsel på en krævende og meget udfordrende industriprøve – Resultatet var godkendt med en maxtid i første heat som en dårlig start.
 (Foto: Manta Magic)
Der skulle køres 4 heat af lidt over 5 omgange, og det var med spænding at de to herrer i Manta’en nu igen skulle i reel kamp – kunne de stadig følge med i toppen og det uden køretræning for alvor. Det var ulideligt varmt i bilen, men når først adrenalinen pumper så glemmes sådan varme – men Niels Jørgen udtalte dog at han ved mål på hver heat var noget tør i svælget.
Det blev en såkaldt blandet fornøjelse i comebacket – i første heat måtte Manta’en køre ud før tid grundet 2 punkteringer, men i de to næste heat blev Manta’en holdt stram og tiderne sagde pil op – med hurtigste generelle tid i 3. Heat – Så den skulle den have fuld arm i sidste heat – så teamet kunne slutte dagen flot af.
 (Foto: Manta Magic)
Og de første 4 omgange i finalen gik perfekt – lidt hurtigere for hver omgang og fjerde omgang var ifølge Allan Post noget nær det perfekte – og på sidste omgang prøvede Manta’en med Niels Jørgen bag rattet at overtræde de fysiske naturlove – og her tabte TMM – men uden buler dog blev tiden ikke noget at råbe hurra over.
 (Foto: Manta Magic)
En hurtig konklusion efter det flotte arrangerede arrangement måtte være at Niels Jørgen og Allan Post kunne trække bredt på smilebåndet – idet det jo viste sig at pausen ikke havde sat mere rust på dem end at det hurtigt blev banket af – og teamet er nu klar til det store Rallysprint i en stor grusgrav ved Svebølle på Sjælland i dagen 21-22 Juli.
Allan Post Hr. Nielsen
 |
| |
 | |