Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

BMW 3-serien udnævnt til "WORLD CAR OF THE YEAR 2006"

Bil nyt 
22/04/06 

BMW 3-serien kan efter en ceremoni i forbindelse med New York International Automobile Show smykke sig med endnu en titel - WORLD CAR OF THE YEAR 2006.
 

WORLD CAR OF THE YEAR titlen afgøres af et panel af 46 uafhængige journalister fra hele verden. Bilerne, der vælges ud til konkurrencen, skal være tilgængelige i et større antal markeder på hele kloden, og bilerne vurderes på 20 kriterier. Der lægges vægt på kriterier som stil, ydelse, køreegenskaber, komfort, anvendelse, værdi for pengene, sikkerhed samt miljøansvarlighed. Det vil sige, at bilerne vurderes på en bred vifte af egenskaber, der har global værdi for bilejere.

BMW 3-serien vandt foran 26 stærke konkurrenter i kampen om en af verdens mest betydningsfulde priser, WORLD CAR OF THE YEAR. Det er et slående bevis for at innovation, design og køreglæde har en stor betydning for bileksperter over hele verden, men også at BMW lever op til alle de mere praktiske krav der stilles til moderne biler.

Bilentusiaster fra hele verden har bedømt BMW 3-serien til at være et ikon, og BMW 3-serien har med en unik kombination af egenskaber igennem 30 år, og på sin femte modelgeneration, skabt glæde og begejstring blandt en stadig stigende gruppe af ejere. BMW 3-serien leveres med fire forskellige karrosserier - Sedan, Touring, Coupé og Cabriolet - og BMW Motorsport har desuden skabt M-versioner, der med sine hurtigtdrejende og højtydende 6-cylindrede rækkemotorer har flyttet BMW 3-serien op i en klasse for sig.

I Danmark blev BMW 3-serien lanceret som Sedan i marts 2005 og som Touring i september 2005. Disse to versioner var en væsentlig grund til, at BMW gennem 2005 øgede sit salg i Danmark med 89%. BMW Group øgede i 2005 salget med 9,9% til 1.328.000 biler på verdensplan.

BMW Group Danmark