Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

I dag for 100 år siden

Diverse 
23/07/05 

Den 23. juli 1905 blev Danmarks første baneløb kørt
Når vi normalt bringer en historie her på hjemmesiden, der bærer en overskrift som "I dag for tre år siden", så er det Danish Touringcar Championship, der er i fokus. Men når vi i dag skruer tiden et helt århundrede tilbage, så kan vi naturligvis ikke forgive, at det er DTCs ellers lange historie, som vi bladrer.
 

Ideen til Danish Touringcar Championship blev jo først skabt for syv år siden, men alligevel kan man med lidt god vilje godt sige, at det oprindelige fundament blev lagt i dag for hundrede år siden. Måske ikke det fysiske fundament, men så i hvert fald det åndelige.

Den 23. juli 1905 blev Danmarkshistoriens allerførste baneløb for bilerne nemlig kørt. Det skete om aftnen klokken 18.30, hvor Dansk Bicycles Clubs cykelbane i Ordrup dannede rammen om en såkaldt Gymkhana. En Gymkhana bestod af en række prøver, som man nu om dage kun kan le ad, men dengang var de med til at illustrere bilen som mere end bare et brugbart transportmiddel. Nogle af de ting ved Gymkhana var bl.a. en labyrintleg, ringridning med bil, stabilitetsprøve med et vandglas samt en dukkeleg, hvor chaufførerne skulle demonstrere bilernes bremse- og manøvreevner, når en sanddukke blev smidt ud foran dem.

Og så blev der altså - vigtigst af alt - også kørt et baneløb over 27 omgange på cykelbanen!