Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Anmeldelser af bøger, spil, CD'er, m.m.

DM Rally 2001 - 3. afd.

Anmeldelser 
10/08/01 

Vi har fået tilsendt Multi Videos CD fra 3. afdeling i DM Rally serien - KOMO rallyet. Den dækker også Rally Sprintet og Manøvresprintet.
 

CD'en indeholder video optagelser fra KOMO rallyet 2001 og de tilhørende strækninger i og omkring Gammel Rand grusgrav.

Der er tale om skønne optagelser med masser af action, og specielt de mange onboard optagelser giver et fantastisk godt billede af hvor hurtigt det går i moderne rallysport.
Ligeledes er der mange gode interviews med kørerne.
Og det hele følges af en både god og medlevende kommentator, der ikke er helt uden humor.

Med på CD'en er der også optagelser fra dette års Acropolis Rally med Henrik Lundgaard, og også her er billedkvaliteten helt i top.
Her får vi blandt andet et længere klip fra onboard kameraet og kan samtidig høre Jens Christian Anker læse noter, ret imponerende at han kan læse under de omstændigheder!

Der sluttes af med en hel serie onboard optagelser af virkelig høj karakter.
Igen er er der tale om perfekte optagelser, der virkelig kan tage pusten fra en mens man sidder og ser det.

Det er en CD som vi absolut kan anbefale, den varer ca. en times tid, og man får hele tiden top underholdning.
Vi glæder os allerede nu til den næste CD i serien.
CD'en kan afspilles enten på en DVD afspiller eller på en PC.

Videoen fremstilles af:
Multi Video
Nørlund
9610 Nørager

www.multi-video.com


Hr. Nielsen