Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Anmeldelser af bøger, spil, CD'er, m.m.

Født til Fart, bogen om Jan Magnussen

Anmeldelser 
14/01/01 

Denne bog er en ordentlig sag på over 200 sider, og det har da også "krævet" fire mand at skrive den, og de har tydeligt gjort et kæmpe forarbejde forud for denne bog.

Det er en bog som dækker alt om Jan Magnussens liv og karriere fra opvæksten i Roskilde til og med 1999 sæsonen.
 

Bogen er meget detaljeret helt fra Jans barndom og frem til og med den blandede ALMS og CART sæson i 1999.
Det er meget medrivende at læse om Jans go kart tid sammen med broderen Erik, og deres vej igennem de forskellige go kart klasser.
Tiden i England, og Jans vej op igennem formel klasserne, beskrives af både venner og konkurrenter. Her får man også for første gang virkelig indblik i den verden der foregår "bag scenen" i motorsport.
Derefter kommer tiden i Formel 1, og igen her er alt beskrevet meget detaljeret, både hvad angår de enkelte løb, men også Jans følelser under vejs op til og efter brudet med Stewart teamet.
Den sidste del er helliget Jans tid i amerikansk racing, og den bærer præg af at Jan nu er havnet på "rette hylde", og igen har fundet glæden ved at køre race.

Det er en meget medrivende bog, der til trods for sin størrelse er hurtigt læst, man kan nemlig ikke lægge den fra sig når man først er gået igang.
Jeg kan varmt anbefale bogen til alle Jan Magnussen fans samt til de personer der gerne vil vide noget om hvordan livet som racerkører virkeligt er samt til dem som interesserer sig for livet bag motorsport.
Sidst i bogen er der beskrivelser af alle de racere som Jan har kørt i, det er en god detalje.

Bogen er rigt illustreret med masser af både farve og sort/hvid billeder, men her kommer også mit eneste ankepunkt i forbindelse med denne bog:
Næsten alle billederne er fra Jans sidste periode i USA, og der magler efter min mening billeder der følges med teksterne. Der er kun et billede fra go kart tiden, et fra Formel 1 tiden, og resten er som nævnt fra Panoz og CART 1998-99.

Fakta:
Bogen er skrevet af:
Torben Juhler
Jakob Schultz
Henrik H. Jensen
Jan Sommer (foto)

Bogen er på 216 sider.
Den er rigt illustreret med både farve og sort/hvid billeder.
Forlaget Visual
ISBN nr.: 87-987949-0-6

Bestil 'Født til fart' her


Hr. Nielsen