Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Spil

GTR - Get Real

Spil 
10/09/04 

Ved weekendens grand prix på Jyllands ringen, var der ikke kun mulighed for at opleve race med lækre biler. Der var også mulighed for selv at deltage, vel og mærke i en simulator opstillet af selskabet SimBim.
 

En af grundene til at de befandt sig på Jyllands ringen, var at de er sponsorer for en af Porsche Carrera Cup kørerne. En anden grund er at SimBin er på vej med den nok bedste racer simulator der til dato er lavet til en PC.

SimBim havde medbragt en stor trailer med telte på hver side, og uden for dette stod en Viper, og den var bare med til at samle endnu flere folk omkring teltene.


(Foto: Motorsporten.dk)

I teltet på den ene side af traileren var der opstillet 6 stande hvor simulatoreren kunne prøves, og weekenden igennem var der hele tiden folk i og omkring teltet. Selv om man stod i kø for at komme til, kedede man sig ikke da der var en storskærm hvorpå man kunne følge kørerne.

Selve simulatoren består af en skærm, et rat (der ser meget ud som et, der kunne side i en racerbil) og pedaler, som alt sammen er "installeret" i en lille boks hvor der udover et ægte racersæde også er højtalere både foran og bag dig. Alt dette giver en meget virkelighedstro fornemmelse af hvordan det er at køre racerløb i virkeligheden. Man bliver bidt af det, lige fra man kommer ned i "cockpittet" og er det ellers lang tid efter man er steget ud af det igen. Man er helt opslugt af det, når man sidder der og kører race, ikke mindst fordi omgivelserne på banen ser forbavsende ægte ud samt rattet opfører sig som om man virkelig var ude og køre, med vibrationer. Hertil har man en fantastisk følelse af at man kan fornemme bilen, hvilket eksempelvis betyder at du kan mærke at bilen 'skrubber' over forhjulene hvis du understyrer på vej ind i et sving.


(Foto: Motorsporten.dk)

Stedet blev også flittigt besøgt af diverse DTC kørere. Søndag var det meningen at Jan Magnussen, Jason Watt, Jens Møller, Casper Elgaard, Michel Nykjær og Jens Edmann skulle køre mod hinanden, men de måtte (desværre) vente med at duellere til de kom ud i deres egne biler, pga. kørerne havde småtravlt. De kom dog til at køre, men dette var kun i en træning hvor den ellers ikke fik for lidt! Det var godt at de ikke kørte på samme måde i selve DTC racet senere på søndagen. Herunder denne event aflagde kulturminister Brian Mikkelsen også et lille visit, hvor han også var ude at prøve en af disse simulatorer. Efter en kort instruktion om hvordan systemet fungerede, blev han sluppet løs på SPA banen. "Det var sku sjovt" var det umiddelbare reaktion, da han steg ud af simulatoren med et stort smil på læben. Dette var også den generelle holdning blandt de folk der var inde at prøve.

Folkene bag dette spil, har virkelig gjort et fantastisk stykke arbejde. Jeg kan på det kraftigste anbefale dette spil, når det udkommer, formodentligt i første halvdel af november 2004. Det ville være en god ting med et rat, på samme måde som til alle andre bil spil.


(Foto: Motorsporten.dk)

Som skrevet har SimBin officiel lovet at spillet kommer på markedet i Skandinavien i første halvdel af november, og har du ikke allerede et sæt rat og pedaler bør du allerede nu jage at godt force-feedback sæt, for det skal du have for at få den rigtige oplevelse i denne simulator..

Spillet kommer til at inholde 10 baner, og det er 10 officially licensed real world tracks - Barcelona, FIA GT Spa 24H , Magny-Cours, Anderstorp, Enna-Pergusa, Oschersleben, Brno, Estoril, Donington og Monza.

Og du får ikke mindre end 68 forskellige teams at vælge imellem, fordelt på følgende biler : Ferrari 550 Maranello, Porsche 993 GT2, Ferrari 575 GTC, Porsche 996 Turbo, Ferrari 360 Modena, Porsche 996 GT3-RS, Chrysler Viper GTS-R, Porsche 996 GT3 Cup, Lister Storm, Seat Toledo, Lamborghini Diablo GT-R, Morgan Aero 8, Lamborghini Murcilago R-GT, BMW Z3 M, Saleen S7-R, Lotus Elise ,Mosler MT900, Vertigo Streiff og Chevrolet Corvette C5-R.

Er du som mange andre en utålmodig sjæl, kan du hente en demo udgave af GTR spillet hos Blackhole Motorsports.
Den fylder 154 MB, og her kan du så race rundt i en Lister Storm på SPA, og jeg vil godt skrive under på at det ikke er kedeligt.

Der verserer allerede nye diskussioner rundt omkring i diverse simracing forums, omkring GTR spillet, og der er også begyndt planlægning af de første LAN racing mesterskaber, så vinteren bliver helt sikkert ikke kold, hvis du er interesseret i simracing

Stentoft & Vejgaard

Relateret nyhed :
Lister på Jyllands-ringen