Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Spil

Lister på Jyllands-ringen

Spil 
19/08/04 

Overskriften er helt sikkert god, og du glæder dig sikkert allerede til at se og høre den flotte Lister Storm racer. Men til Grand prix Danmark kan du ikke alene se og høre denne bil. Du kan også komme ud og køre den, med dig selv bag rattet.
 

Grunden til at du selv kan komme ud og køre denne fantastiske racerbil, er at der er en helt fænomenal god race simulator på vej der hedder GTR, og den er lavet af selskabet SimBin.

(Foto: SimBin)

SIMBIN kommer med deres helt store GTR Get Real! Center på Jyllands-ringen til Grand Prix Danmark den 4. & 5. september, og centret bliver stillet op så der er adgang for alle uanset om du har Paddock billet eller en almindelig billet.


(Foto: SimBin)
GTR Get Real! centeret fylder 500 kvadrat meter med et stort telt hvor den ene side er VIP område hvori der står en raceframe (simulator). Den anden side har 6 raceframes (simulatorer) og der har alle adgang og det koster intet at prøve.

Du kan prøve simulatoren lige så mange gange du har lyst, men kommer til at stå i kø efter hver gang du har kørt de 3-5 omgange man får.

Er du utålmodig kan du allerede nu prøve en demo af spillet og den kan hentes hos Blackhole Motorsports. Den fylder 154 MB og indeholder kun SPA banen i Belgien, og to biler, nemlig Morgan og Lister storm.

Spillet GTR er baseret på virkelighedens FIA GT serie og SimBin har virkeligt brugt meget energi på at ramme en oplevelse så tæt på virkeligheden som muligt, alle data er hentet fra de virkelige teams telemetri og er derfor en nøjagtig gengivelse af de enkelte biler. Alle banerne i spillet er bygget op via GPS målinger, således at alle hældninger, buler i banen osv. er med i denne simulator.


(Foto: SimBin)

Spillet kommer til at indeholde 56 biler, her i blandt Saleen S7R Chrysler Viper, Ferrari 550 Maranello og mange flere.

Der er ikke nogen officiel udgivelsesdato for denne simulator, som demo udgaven viser rigtigt gode tendenser. Bliver den endelige udgave endnu bedre, så blev det efter min mening den simulator på markedet som er mest realistisk, da fornemmelsen for bilen simpelthen ikke findes bedre for tiden.

Vejgaard