Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk Rally

Utrolig tæt kamp

Historisk Rally 
09/08/04 

- om sejren i Bridgestone Historic Rally Danmark
Endelig lykkedes det for den erfarne motorsportsmand Ole "grønthandler" Nielsen fra Vig og co-driver Jørgen Skjøt fra Assentoft at vinde Danmarks internationale historiske rally i deres VW1300 fra 1968.
 

Ole Nielsen der for længst har fejret 40 års jubilæum indenfor dansk motorsport har DM og NM titler i såvel rally, orienteringsløb som økonomiløb. Men lige nu føler vi at denne sejr er en af de største, udtalte et utrolig glad vinderhold da de erfarede at sejren var deres med 1 sekund forspring til sidste års vindere Kjell Nilsen, Norge og Jørn Mørup Holstebro i Porsche 911. Yderligere 1 sekund efter fulgte løbets tidligere 3-dobbelte vinderpar Erik og Kim Bach Sørensen fra Ølstykke i VW Sicrocco. På en flot 4. plads kom Henrik og Jørgen Kristensen fra Hornslet i Ford Cortina GT, der "kun" har 6 års efaring.

Efter fredagens 325 km. lange etape i Midtjylland havde ikke mindre end 12 par endnu chancen for den endelige sejr. Lørdag formiddag gik ruten efter start i Århus mod Vandel flyplads, hvor det var ventet at løbet vil finde sin afgørelse. Men 6 hold havde indtil sidste specialstrækning syd for Nørre Snede stadig mulighed for den endelige sejr, mindre fejlkørsler sendte dog først Søren Dahl og Thomas Hansen i Opel Kadett Coupe ned på en 6. plads. Derefter var det de danske Monte-Carlo vindere Otto og Britta Kristensen der i deres "nye" Lancia Fulvia Coupe fra 1968 der måtte strække gevær og "nøjes" med en 5. plads.


Ole "grønthandler" Nielsen og Jørgen Skjøt formåede i en VW 1300 at vinde Bridgestone Historic Rally Denmark foran alle de motorstærke biler. I begyndelsen af 70`erne gjorde grønthandleren det samme i et DM rally.
(Foto: Historic Rally Club Denmark)

At en VW 1300 kan vinde foran en Porsche 911 beviser at historisk rally vindes med hovedet og ikke med højrefoden. Bridgestone Historic Rally skal helst være en ligelig blanding af kærlighed til gamle biler, motorsport og social samvær og kan man over 700 kilometer holde koncentrationen og undgå fejltagelser, ja så er det ikke hestekræfter og moment der skal være afgørende er den enkle filosofi arrangørerne fra Historic Rally Club Denmark arbejder efter.

Sportsklassen der også kørte 700 km. blev vundet af Søren Bjerring og Henrik Kjær i Lancia Fulvia Coupe, Mens klassen der kørte 350 km. blev vundet af Steen Askjær Jensen og Lars Palle i Datsun 1200. Turistklassen blev vundet af Niels Oluf Jessen og Jan Jensen i deres Ford Anglia.

Historic Rally Club Denmark
Henning Friborg